Europa parlamentet styrker socialøkonomiske virksomheder

 

10.07.2018

 

EU Parlamentet har d. 5. juli 2018 med et flertal på 77% vedtaget et forslag der opfordre EU Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om at skabe et europæisk mærke for socialøkonomiske virksomheder.

 

Dermed sender afstemningen et stærkt signal om at Europa er klar til at give stører anerkendelse til socialøkonomiske og såkaldt ”solidarity-based enterprises” (altså virksomheder som ud over en specifikt socialt eller miljømæssigt formål også sigter mod at afhjælpe ulighed og uretfærdighed ved at udtrykke og arbejde for solidaritet). 
Formålet med dette mærket skal være at identificere ”good practices” og standarder for socialøkonomiske virksomheder.

 

Forslaget kommer bl.a. efter opfordring fra det tjekkiske parlamentsmedlem Jiří Maštálka, der har støttet ideen siden 2017, da der forslaget endnu blev debatteret.
Den oprindelige plan var at gå efter en juridisk definition der dækkede hele EU, men den ide blev kasseret, da den blev anset for ikke at kunne fungere, pga. de forskellige lovgivninger i de forskellige medlemsstater. I stedet er det tanken, at der skal skabes et frivilligt mærke, som kan tildeles virksomheder baseret på social og ”solidarity-economy” uafhængig af hvilken juridisk form de eller måtte vælge i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

 

Mærket skal kun tildeles virksomheder som lever op til en række kriterier:
- Organisationen bør være en privatretlig enhed etableret i en form, der er tilgængelig i den pågældende medlemsstat og i EU-lovgivningen, og bør være uafhængig af staten og offentlige myndigheder
- Formålet skal hovedsagelig være af almen eller offentlighed interesse.
- Organisationen skal hovedsageligt udføre en samfundsnyttig og solidaritetsbaseret aktivitet, dvs. at den via sine aktiviteter bør sigte mod at yde støtte til udsatte grupper, bekæmpe social eksklusion, ulighed og krænkelse af grundlæggende rettigheder, også på internationalt plan eller arbejde for at beskytte miljøet, biodiversiteten, klimaet og naturressourcerne.
- Organisationen bør som minimum være underlagt en delvis begrænsning af fortjenestefordelingen og der bør være specifikke regler om fordelingen af overskud og aktiver i hele organisationens levetid. Under alle omstændigheder skal størstedelen af virksomhedens overskud geninvesteres eller på anden måde anvendes til at nå organisationens sociale formål;
- Organisationen bør ledes i overensstemmelse med demokratiske styringsmodeller, der involverer medarbejdere, kunder og interessenter, der er berørt af dets aktiviteter.

 

Her ud over foreslår EU Parlamentet i forhold til lovgivningen:
- At der etableres en certificerings- og overvågningsmekanisme af det mærket, hvor medlemsstater og repræsentanter for socialøkonomien er repræsenteret.
- At den skal være gyldig i alle medlemsstater. Og at en virksomhed, der bærer denne mærkning, bør anerkendes som en socialøkonomisk og solidaritetsbaseret virksomhed i alle medlemsstater.
- At lovgivningen kræver, at socialøkonomiske og solidaritetsbaserede virksomheder, der ønsker at beholde mærkningen, hvert år udsteder en social rapport om deres aktiviteter, resultater, involvering af interessenter, håndtering af overskud, lønninger, tilskud og andre modtagne ydelser. - At lovgivningen bemyndiger Kommissionen til at opstille retningslinjer for god praksis for socialøkonomiske virksomheder og solidaritetsbaserede virksomheder i Europa.
- At lovforslaget inkludere en liste over de juridiske virksomhedsformer i medlemsstaterne, der er kvalificeret til det europæiske socialøkonomiske mærke. Listen bør offentliggøres på Europa-Kommissionens websted.

 

Endelig nævner EU Parlamentet i forbindelse med opfordringen til Kommissionen om at fremsætte lovforslaget, at det er vigtigt, at det er vigtigt at understøtte socialøkonomiske virksomheder ved at sikre, at de har adgang til tilstrækkelig finansiering.
Parlamentet nævner også at en lovgivning om hvordan socialøkonomiske virksomheder operere skal respektere reglerne om fair konkurrence.

 

Se organisationen Euklids kommentar til forslaget her

 

Se også ”Citizens' summary from the European Parliament” her 

 

Kilde: The Market Mogul  og EU Parlamentet

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981