Epleslang vil gerne starte franchise i DanmarkEpleslang

 

 

Den norske socialøkonomiske virksomhed Epleslang leder efter interesserede, som kunne tænke sig at starte en franchise afdeling af virksomheden i Danmark.

 

Epleslang, der betyder “æbleskud” på dansk, er en socialøkonomisk virksomhed, som laver æblemost af æbler som plukkes i private haver i Oslo.
I Oslo er der mange haveejere, som har mere end de selv kan spise. For at udnytte overskudsæbler går Epleslang på "æbleskud" - efter at være inviteret af venlige og gavmilde haveejere.


Virksomheden started i 2012 som et studenter-projekt, og har udviklet sig til en bæredygtig virksomhed, der omsætter for 1.5 millioner norske kroner om året.
I 2013 blev Ebleslang kåret til Norges bedste æblemost i en blindtest af avisen Aftenposten og vandt også FERD´s pris som “Årets sosiale entreprenør”.

 

Epleslang tror på at alle skal inkluderes, derfor ansætter virksomheden også mennesker med funktionsnedsættelse for eksempel med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.
Konceptet er, at mosten skal produceres lokalt af lokale, og sælges lokalt. Derfor sælger Epleslang heller ikke den æblemost, som de producer udenfor Oslo, men er i stedet gået i gang med at lave franchising aftaler for at sprede konceptet. Der er allerede lavet franchising i Eidsvoll i NOrge og Stockholm (www.palla.nu), og fra sommeren 2017 starter virksomheden også op på Gotland, i Uppsala og i Finland.

 

Epleslang vil også gerne lave en franchising aftale i Danmark for at have partnerskaber i hele Skandinavien.
Hvis du er interesseret i at starte en franchise afdeling af Epleslang i Danmark, så kontakt Elin Wyller på email. elin@epleslang.com

 

Læs mere om Epleslang på: www.epleslang.com

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981