Drivers for Change

 

09.02.2018

 

Jagriti Yatra er en årlig tilbagevendende togrejse, hvor hundredevis af unge tager på opdagelse indenfor iværksætteri og social impact i Indien. I juni 2018 lanceres et lignende projekt i England under navnet Drives for Change, som skal katalysere positive forandringer i dårligt stillede lokalsamfund.

 

Jagriti Yatra er verdens længste togrejse dedikeret til socialt entreprenørskab og en årlig tilbagevendende begivenhed, som foregår hen over årsskiftet. På den ca. 8.000 km lange togrejse besøger unge sociale og traditionelle iværksættere i en række byer i Indien. Besøgene er kombineret med udstillinger, debatter og workshops.
Jagriti Yatra afholdtes første gang i 2007 i forbindelse med 60 året for Indiens selvstændighed og er inspireret af Ghandis togrejser rundt i Indien.
Formålet med Jagriti Yatra,er at inspirere de fremtidige iværksættere, der skal hjælpe med at opbygge Indien gennem iværksætteri.
Jagriti Yatra er et stort udstillingsvindue for sociale entreprenører og socialøkonomiske virksomheder, der dækker en bred vifte af produkter og initiativer fra sikre fødevarer, landbrugsredskaber, opsamling af regnvand, håndværk fra udkantsområder, solenergi løsninger, upcycling af produkter, øko turisme, genbrug, crowd-aktivisme og warables.
Læs mere om Jagriti Yatra på: www.jagritiyatra.com

 

Drivers for Change

Jagriti Yatra ideen kommer nu til England om end i en noget mindre skala.
Bag initiativet, der har fået navnet Drivers for Change, står den kreative direktør for Southbank Center Jude Kelly og tidligere næstformand for PricewaterhouseCoopers, Richard Collier-Keywood. Begge har tidligere deltaget i Indiens Jagriti Yatra, som talere og facilitatorer og er blevet inspireret til kopiere ideen i England. Jude Kelly og Richard Collier-Keywood ønsker med initiativet at give unge mennesker mulighed for at få nye erfaringer, udbygge deres netværk og få ny viden så de efterfølgende kan være med til at gøre en positiv forskel i verden.

 

Drivers for Change skal efter planen samle 80 unge englændere og 20 udenlandske deltagere (mellem 18-26 år), til en rejse på 11 dage rundt i England, hvor der skal besøges 8 forskellige byer. Rejsen starter i Liverpool og slutter i Houses of Parliament i London, hvor de unge inviteres til reception med engelske parlamentsmedlemmer. Rejsen besøger også Edinburgh, hvor tidligere premierminister Gordon Brown, taler for de unge.

 

Drivers for Change afholdes fra d. 22. juni - 2. juli 2018.

 

Læs mere om Drivers for Change på: driversforchange.org.uk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981