Doi TungIKEAs EFTERTANKE Collection

 

11.10.2017

 

Den thailandske socialøkonomiske virksomhed Doi Tung producerer vævede tekstil, keramik og papirprodukter og skaber arbejdspladser til udsatte og fattige. Virksomhedens håndværksprodukter sælges nu i IKEAs butikker i seks europæiske lande under produktserie navnet EFTERTANKE.

 

IKEA har siden 2007 haft et samarbejde med Doi Tung og i den periode har virksomheden produceret seks forskellige serier til IKEA, alle som del af begrænsede kollektioner hvoraf EFTERTANKE er den hidtil største.
I de seneste ti år er det blevet til ca. 200.000 produkter fremstillet af tekstiler, keramik og papir alle sammen fremstillet af omkring 330 lokale thailandske, hvoraf tre fjerdedele er kvinder.

 

Doi Tung er et udviklingsprojekt og en af Thailands ældste og mest veletablerede socialøkonomiske virksomheder.
Virksomheden er stiftet i 1988 af Disnadda Diskul. Driskul har en universitets grad i forretningsadministration og en PhD i landbrugsvidenskab, og blev desuden Social Entrepreneur of the Year i den asiatiske region i 2009. Han startede projektet for at komme den ulovlige økonomi omkring opiumdyrkning til livs.
I årtier har det i området mellem Thailand og Myanmar været almindelig for bønderne at forsøge at leve af opiumsdyrkning, men bønderne får ofte kun en meget lille andel af de indtægter som opiummen indbringer. Samtidig kontrolleres opiumsruterne af væbnede lokale militser, hvilket gør det umuligt for regeringen at hjælpe lokalsamfundene. Det har fanget mange af bønderne i en uheldig spiral, hvor de ikke kan dyrke almindelige afgrøder og derfor bliver afhængige af opium dyrkningen, samtidig bliver mange unge piger drevet ud i prostitution.
Driskul ønskede at afhjælpe bønnernes situation ved at tilbyde alternative former for levebrød gennem landbrug, kunsthåndværk, turisme og fødevarer. På den måde har Koi Tung skabt jobs til mange mennesker i bjergområderne i det nordlige Thailand, hvoraf en stor del er statsløse kvinder.

 

Thailand har 66 millioner indbyggere, hvoraf 7 millioner lever i fattigdom og en tredjedel af alle 15 årige er analfabeter – ifølge Verdensbanken. Der er næsten en halv million statsløse mennesker, som ikke anerkendes som statsborgere i noget land – ifølge tal fra den thailandske regering. Flere af dem er flygtet fra fattigdom og sult eller nogle af de krige, der hersker pga. kampen om opiumsmarkedet.
Det er mennesker som ikke har mulighed for at rejse nogen steder hen da de ikke er i besiddelse af thailandske ID papirer. Men det kan til gengæld de produkter, som er fremstillet af statsløse, der har været så heldige at få arbejde hos Doi Tung.
Hos Doi Tung får de statsløse mulighed for at blive uddannet inden for forskellige kunsthåndværks traditioner og kan dermed også få et lønnet arbejde. Samtidig sørger Doi Tung også for undervisning i læsning og skrivning.
Doi Tung havde i 2010 et budget på 15,2 millioner dollars og virksomheden har startet lignende projekter i Afghanistan, Indonesia, Myanmar.

 

Doi Tung har lokalt ejerskab som en indbygget del af sin strategi. Tanken er, at de virksomheder, som Doi Tung starter i sidste ende skal tilfalde lokalsamfundene, når de er økonomisk bæredygtige, og når lokalsamfundet har demonstreret, at de er i stand til at drive dem.

 

Ifølge Lars Svensson, der er bæredygtigheds og kommunikations direktør hos IKEA er man meget glade kunne støtte Doi Tungs arbejde, og for at høre om de mange personlige succeshistorier man har hørt fra de mennesker som Doi Tung har hjulpet. 
Selv om IKEA normalt sælger masseproducerede varer, kan man altså i kollektionen fra Doi Tung købe håndlavede, individuelt fremstillede produkter, og man ved både hvem der har lavet produktet og hvor det kommer fra.

 

Produkterne i IKEAs EFTERTANKE serie kan ses her

 

Læs mere om Doi Tung på: www.doitung.org

 

Kilde: Thomson Reuters Foundation  og Schwab Foundation

 

FOTO: From IKEAs EFTERTANKE Collection

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981