Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

 

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lancere d. 23. februar 2016 Det nye ”Dialogforum for samfundsansvar og vækst”. Det skete ved et pressemøde hos den socialøkonomiske virksomhed BOAS Specialister i Kolding.

 

Det er tanken at Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal organisere dialog mellem virksomheder og interessenter indenfor feltet samfundsansvar og socialøkonomi og bidrage til regeringens politikudvikling på området.
Dialogforums formål er at understøtte virksomhedernes arbejde med at tage samfundsansvar og de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe vækst på en måde, der skaber størst mulig værdi for den enkelte virksomhed og samfundet.

 

Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal varetage følgende opgaver:
• Indhente, udvikle og formidle international og national viden om tendenser inden for samfundsansvar og socialøkonomiske virksomheder.
• Fremme virksomhedernes engagement i opfølgning på FN-verdensmålene for bæredygtig udvikling.
• Fremme partnerskaber for samfundsansvar og vækst og samfundsgavnlige investeringer.
• Afholde en række rundbordssamtaler, der skal samle virksomheder og relevante interessenter til tematiserede dialoger.
• Bidrage til regeringens politikudvikling på området.
• Afholde en årlig konference i samspil med relevante interessenter om udviklingen på området.
• Udarbejde en årlig status til ministeren på udviklingstendenser inden for ansvarlig virksomhedsadfærd og socialøkonomiske virksomheder samt på forummets arbejde.

 

Det nye Dialogforum er sammensat af i alt 14 medlemmer inkl. formanden Dan Boyter, der er bestyrelsesmedlem i Pressalit A/S og bestyrelsesformand i Den Jyske Opera.

 

Læs mere: Klik her!  

 

Se medlemmer af Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst her  

 

Kilde: Erhvervsstyrelsen 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981