Creative Million

 

12.10.2017

 

Creative Million er et initiativ startet af den engelske organisation Industree Foundation for at hjælpe indiske kreative håndværksproducenter med at få større andel af overskuddet fra salget af deres produkter på de vestlige markeder.

 

Størstedelen af overskuddet fra salget af mange af de indisk fremstillede kunsthåndværksprodukter, der sælges i vestlige butikker går til vestlige mellemmænd, og ikke til de indiske kunsthåndværkere.
For at lave om på det har den engelske organisation Industree Foundation startet initiativet Creative Million, der skal køre over de næste 10 år. Initiativet har til formål at hjælpe en million indiske kreative håndværksproducenter med at organisere deres håndværksarbejde i kooperativer, som de selv ejer, samt at udvikle mere direkte kontakt til vestlige markeder.

 

Creative Million initiativet omfatter bl.a. en dedikeret e-handelsplatform, der forbinder vestlige forbrugere med indiske håndværksproducenter og dermed giver dem en langt større andel i fortjenesten fra deres eget håndværk, så de kan blive løftet ud af fattigdom.

 

Video om projektet kan ses her

 

Læs mere på: www.industree.org.in/creative-million

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981