Civilsamfundet som central velfærdsaktør

 

Onsdag d. 30. november sætter Røde Kors fokus på frivilliges rolle i velfærdssamfundet. Ved konferencen uddeles også Fantastiske Frivillige-prisen.

 

På konferencen sættes civilsamfundets rolle som central velfærdsaktør til debat. Tænketanke og visionære personer vil præsentere tre vidt forskellige visioner for, hvilken rolle civilsamfundet kan spille i vores velfærdssamfund om 10-20 år. De sætter bl.a. fokus på spørgsmål som: ”Har civilsamfundet overtaget store dele af velfærdssamfundets opgaver? Udvikler det sig til en såkaldt 4. sektor med diverse hybridorganisationer? Eller vil det være kommunerne, som organiserer fremtidens frivillige?

 

På konferencen uddeles også Fantastiske Frivillige-prisen. En jury skal vælge en vinder blandt 10 fantastiske frivillige finalister. Årets vinder modtager en pris på 25.000 kroner sponsoreret af Coop til at fortsætte det gode arbejde. Prisen uddeles af Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse.

 

Adam Holm er ordstyrer på dagen, hvor der også er oplæg af direktør i CEPOS, Martin Ågerup, direktør i Cevea, Kristian Weise, og politisk leder af Alternativet, Uffe Elbæk.

 

Læs mere her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981