Carlos' Kitschen i problemer

 

21.08.2018

 

Den svendborgensiske restaurant og socialøkonomiske virksomhed Carlos Kitchen har i de seneste måneder oplevet store økonomiske problemer og været tæt på konkurs – men nu ser det hele ud til at lysne.

 

Carlos' Kitschen, der hjælper tidligere kriminelle tilbage til samfundet, er kommet i økonomisk knibe, fordi virksomheden mangler omsætning og pga. en ubetalt moms regning på 181.000 kroner.

 

Kok og indehaver Søren Carlos Rasmussens, der er af filippinsk herkomst åbnede Caféen tilbage i 2015, og siden da har virksomheden modtaget flere anerkendelser og priser for sit arbejde - bl.a. Tine Bryld Prisen.

 

Carlos' Kitschen problemer er historien om, hvordan og hvorfor det er svært at drive en virksomhed, der skal være lønsom og samtidig tage et meget stort socialt ansvar for en gruppe af mennesker, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan levere 100% effektivitet. Det gør det svært at bruge den almindelige forretningsmodel og at fungere på traditionelle markeds vilkår.

 

Trods de store økonomiske problemer med at få forretningen til at hænge har Carlos' Kitschen de seneste uger fået massiv hjælp for at kunne komme ud af kniben.
Tidligere GOG-direktør Arne Buch og den københavnske iværksætter Kaare Breinholt har f.eks. tilbudt sig som sparringspartnere for at hjælpe med at finde en langtidsholdbar forretningsplan for Carlos' Kitschen.
Samtidig har flere lokale musikere fredag d. 17. august spillet i Svendborgs gader for at samle penge ind til caféen, og ved den lejlighed fået 110.000 kr. i kassen.
Sammen med penge fra en hemmelig donor betyder det at Carlos' Kitschen kan betale momsregningen og således overlever krisen.
Det vigtigste er at virksomhedens udsatte ansatte på den måde forsat har et job.


Erfaringer fra den proces som Carlos´Kitschen går igennem, og som forhåbentlig ender med at virksomheden lykkedes med at blive bæredygtig, kan forhåbentlig være til inspiration for andre socialøkonomiske virksomheder på længere sigt.

 

Man kan læse mere om Carlos' Kitschen på: www.carloskitschen.dk

 

Fyns Amts Avis har skrevet flere artikler om processen bl.a. nedenstående:
Konkursen truer: Tidligere håndbolddirektør og københavnsk iværksætter til kamp for prisbelønnet restaurant

Støttearrangement: Hele byen spillede for Carlos 

 

Kilde: Fyns Amts Avis 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981