Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i København

 

Tid: Tirsdag d. 24. februar 2015  kl. 18.00-20.00
Sted: Foreningshuset, Sundholmsvej 8, Sundholmen, 2300 København S 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i København d. 24. februar 2015. 
Der var 17 deltagere 

 

Lya Moestrup bød velkommen og gav en introduktion til Sociale Entreprenører i Danmark og foreningens arbejde.
Derefter tog vi en runde, hvor deltagerne præsenterede sig og kort fortalte om deres motivation for at deltage i netværksmødet.

 

Steen Andersens oplæg om PB43.
Oplægget var langt og med mange spændende eksempler, og efterfølgende var spørgelysten stor.
Da denne del af programmet trak ud, strakte vi arrangementet et kvarter over tiden, så der også blev tid til netværksdelen, som vi - af hensyn til tiden - tog samlet i stedet for i mindre grupper. 
PB43 er et socialt, kulturelt og innovativt entreprenørskab, der siden 2010 har involveret over 150 forskellige iværksættere i et arbejdsfællesskab i gamle fabriksbygninger på Amager.
Læs mere på www.pb43.dk 

 

Inden vi gik i gang, orienterede Annette Willig kort om Sociale Entreprenørers forsøg med en Start Up rådgivning i Aarhus, som nogle socialøkonomiske virksomheder er med til at udvikle sammen med foreningen.
Rådgivningen er et tilbud om sparring med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og et tilbud om efterfølgende hjælp med at finde relevante fagfolk, der på frivillig basis vil give den ønskede vejledning og støtte.
Der er undersøgelser i gang i forhold til at lave et lignende forsøg i København, og Interesserede med idéer og planer, som de gerne vil have sparring på, kan tage kontakt til Annette Willig på annettewillig@yahoo.dk

 

Netværkssnakken gik livligt, som den plejer at gøre det, også efter mødets slutning.
Den indledende præsentationsrunde viser altid stor mangfoldighed, og samtidig er der også altid interesse for at skabe kontakter og bruge hinanden på kryds og tværs.

 

PB43

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981