Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 

 

Tid: Torsdag d. 5. februar 2015, kl. 15.00-17.00
Sted: Soul Shine, Graven 24b, Aarhus
 

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt torsdag d. 5. februar 2015 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og Region Midt hos den socialøkonomiske virksomhed Soul Shine i Aarhus midtby.
Tema for arrangementet var: "Hvordan skaffer man penge til sin socialøkonomiske ide? Om fundraising".
Der var 27 deltagere samlet i Soul Shines lille café, der bærer navnet Soul Kitchen.

 

Per Bach bød velkommen og fortalte kort om nyt indenfor det socialøkonomiske område - bl.a. at der 25. Februar afholdes Socialøkonomisk heldagsarrangement i Aarhus.
Bag arrangementet står Merkur og Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.
Læs mere om arrangementet her 

 

Soul Shine
Kate Horslund fortalte derefter om Soul Shine.Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 5.2.2015
Soul Shine er en socialøkonomisk virksomhed, der sælger vintage tøj – tøj der er mere end 25 år gammelt. Virksomheden startede for 3 år siden, og det har været en svær og usikker fødsel. Men nu er virksomheden landet . Det er et projekt for psykisk sårbare, der skal skabe rummelige arbejdspladser til bl.a. stress ramte, depressions ramte, mennesker med spiseforstyrrelser.
Ud fra et princip om at alle har brug for et rum til at udfolde sig kreativt. Kate har en fortid, som tøjdesignerer i modebranchen. Hun har også arbejdet 15 år som kognitiv terapeut .

 

To af de store udfordringer i forbindelse med opstarten af virksomheden har været manglende opbakning fra banken og Aarhus Kommunes manglende vilje til at indgå samarbejde. Soul Shine må gerne få borgerne, men ikke kredit for arbejdet.
Virksomheden har ikke fået en kr. da den startede, men på trods af den vanskelige start, er den nu bæredygtig. Soul Shine har ansat 2 personer i fleksjob og ansætter en tredje på ordinære vilkår til d. 1. marts 2015.
Derud over er der ansat en del frivillige, som har det som deres studiejob at hjælpe til i Soul Shine. Der er pt. ca. 15 frivillige i det regi.
Soul Shine udvidede i sommeren 2o14 med caféen Soul Kitchen, hvor man kan drikke the og kaffe, samt spise af de lækre hjemmelavede økologiske boller og kager.

 

Kate fortalte historien om Magnus, som hun har mødt, og som nu hjælper med at drive caféen.
Magnus er 21 og færdig med gymnasiet , men ved ikke hvad han skal. Han vil ikke have penge fra det offentlige. Men han elsker at lave mad. Han kom forbi caféen en dag og spurgte Kate om hun kunne ansætte ham. Han fortalte at han ikke havde noget CV, men han havde medbragt hjemmebagt tærte og madbrød og rugbrød, som han selv havde bagt og spurgte om det kunne bruges, som CV.
Det kunne det og Kate har lavet aftale med ham, om at han få den minimumløn Kate har råd til at giv . For Kate synes at han SKAL have chancen. Han skal selv opbygge og udvikle sit job. Så det gør han nu.

 

Soul Shine udvikler hele tiden forretningen og konceptet , og har bl.a. har udviklet 3-4 projekter i Afrika.
Et i Guyana som skaber arbejdspladser og anerkendelse til lokalbefolkningen. Her sælger projektet luksusvare til de rige og skaber arbejdspladser til de fattige.
For at få udviklet projektet i Guyana skrev brev til Præsidenten i Ginea. Efter et par måneder blev hun ringet op af Præsidentfruen, som gerne ville hjælpe.
Det hele er nu endt med at Soul Shine er i partnerskab med præsidentfruens Foundation, og Soul Shine har også fået tilbud om at få lov til at grave gulv og diamanter. Kate overvejer for øjeblikket de forskellige muligheder og konsekvenser ved at gøre det.

 

Soul Shine søger pt. også midler til et Re-design projekt med af tøj . Pengene skal bruges til opstart og til at tøj kan syes og designes samt til udvikling af en webportal. Læs også portræt af Soul Shine her 

 

Ann Louise Slot fra Connectio
Ann Louise Slot fra Connectio fortalte herefter om fundraising. Ann Louise er uddannet antropolog Aarhus Universitet og har arbejdet det med strategisk CSR i ISS.
Connectio arbejder for at skabe bæredygtig business gennem et strategisk blik på forretningen og dets netværk. 
Virksomheden tilbyder ydelser indenfor fundraising, forretningsudvikling, relationssalg og netværksfacilitering særligt i spændingsfeltet mellem CSR og HR. 

 

Ann Louise mødte Kate ved et netværksmøde, hvor Kate blev opmærksom på at hun måtte have en fundraiser. Ann Louise lagde ud med at fortælle, at fonde generelt gerne vil se, at man har løftet et projekt selv fra starten – før man søger.
Herefter spurgte hun deltagerne, om hvilke erfaringer de selv havde med fundraising og at søge fonde.

 

Alan Elm fra Hertha fortalte at Hertha lige har selvstændiggjort sig fra Kommunen og er blevet til en socialøkonomisk virksomhed. De skal nu til at søge to store fonde, som de skal have dialog med. Det bliver en stor proces.

 

Byrådsmedlem fra de Radikale Anne Nygaard fortalte at Byrådet S ,V, R arbejder på en iværksætterstrategi.

 

I den forbindelse nævnte Kate Horslund at det var vigtigt for politikerne at være åbne for at samarbejde med nye samarbejdspartnere.
Man skal ikke bare se på de traditionelle samarbejdspartnere. Nye virksomheder som Soul Shine vil gerne bidrage og fortælle om deres faglighed. Kate opfordrede i øvrigt politikerne til at være opsøgende i forhold til socialøkonomiske virksomheder og komme på besøg, hver gang der starter en ny socialøkonomisk virksomhed op.

 

Torben C. Bohnhardt fra Projekt ”HeadON”,  fortalte at tværfaglighed er nødvendig. Hvis man f.eks. kan stille et regnestykke op og anskueliggøre hvor mange penge en kommunal indsats bruger på unge utilpassede og så kan vise at man selv kan gøre det billigere kan det være en måde at gøre projektet interessant at investere i. HeadON har i øvrigt haft gode erfaringer med at gøre sig synlig f.eks. gennem foredrag.

 

Theresa Blegvad byrådsmedlem for Venstre ville gerne give ros til netværket og netværksmøderne. Der er momentum nu og det er vigtigt at bruge det og få flere politikere til at involvere sig i de socialøkonomiske virksomheder.
De socialøkonomiske virksomheder er en ”VI opgave” som er for samfundets skyld. Det er en opgave, som vi bør tage et fælles ansvar for, fordi det tjener både borger, virksomheder og samfundet som sådan. I forhold til samarbejdet med kommunen nævnte Theresa Blegvad, at politikerne har samme udfordringer med embedsmandsværket som de socialøkonomiske virksomheder har. Det er et sejt træk.

 

Ann Louise nævnte at det måske var vigtigt at socialøkonomiske virksomheder styrkede deres netværk, og på den måde kunne være et større talerør for sagen.

 

Theresa Blegvad nævnte at socialøkonomiske virksomheder har høj prioritet fordi de skaber arbejdspladser og at der er behov for at styrke området gennem en profesionalisering.

 

Ane Voss fra den socialøkonomiske virksomhed Teknologi I Praksis nævnte at virksomheden har strategisk samarbejdsaftale med Aarhus Kommuen. Hun nævnte også at netværk er meget vigtigt for at få opgaver. Det kan være meget svært at gå på tværs af Magistraterne.

 

Ann Louise nævnte at det kan være vigtigt at have en anden strategi, hvis man slår panden mod en mur i forhold til fundraising eller, hvis kommunen ikke vil samarbejde. Man skal ikke lade sig stoppe. En ide kunne være at lave en konventionel virksomhed, der kunne skabe midler til at finansiere socialøkonomiske projekter i opstartsfasen.

 

Kristina Nygaard Holst fortalte at hun er ved at starte et Projekt i Horsens Kommune, som går ud på at dyrke grøntsager på grunde i byen, som ikke bruges til noget. Projektet skal involvere udsatte i grøntsags dyrkningen. Hun har haft succes med at gå til virksomheder, og har oplevet stor villighed fra virksomheder til at betale sponsorater.

 

Ann Louise påpegede, at hvis ens projekt er lokal forankret, er det en god ide og nemmere at gå til lokale virksomheder for at søge finansiering. Hvis man vil lave CSR, er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring hvordan ens projekt matcher de virksomheder man vil samarbejde med. Projektet skal matche virksomheden, de ansatte, det de producerer mm.

 

Kristina Nygaard Holst fortalte at Schur i Horsens har store arealer. Så det var nemt at få dem til sat lægge arealer til projektet.

 

Kate nævnte at en af forskellene ved at være social iværksætter, er at vi ikke er konkurrenter på samme måde som i den almindelige iværksætterverden. Vi kan dele erfaringer med hinanden, fordi vi har et fælles mål – det fælles bedste. Hun nævnte i øvrigt at mange føler sig alene, og at det er vigtigt at bruge netværket til at hjælpe hinanden.

 

En deltager ville starte et projekt, hvor man kan lave café og oplevelseshus for folk på barsel. Mødre har mange kompetencer som de har bare fordi de er mødre, som godt kunne bruges i en arbejdssituation.

 

Fundriasing
Efter at have spurgt deltagerne om egne erfaringer med fundraising gik Ann Louise Slot tilbage til emnet og understregede, at det i forhold til fundraising er vigtigt at det bliver en del af at tænke helhedsorienteret omk, hvordan man kan udvikle sin sociale forretning.
Det er også vigtigt at forstå, at fundraising kan ikke bære hele forretningen, men den kan give penge til opstart og udvikling af ideen. Hun fortalte i øvrigt at strømningerne er med de socialøkonomiske virksomheder, og på den måde står vi i en god tid, som arbejder for og med området.
I forhold til fundraising er det også vigtigt at skrive sin ide ind i de samfundsmæssige tendenser, der er i tiden. Og bæredygtighed både social og miljømæssig er in for tiden.
Fonde kan godt lide at man sætter sit projekt i en samfundskontekst. Når man søger en fond er det vigtigt at kigge på kernen i ideen, og se hvordan det kan matches med de fonde, hvis formål der er relevante.
Der er flere steder man kan betale for at få den viden f.eks. www.fonde.dk

 

Ann Louise tager selv udgangspunkt i Golden Circle metoden af Simon Sinek.
Se video på youtube med Simon Sinek: Klik her!  
Den bygger på what, how og why. Hvad gør man, hvordan gør man det og vigtigst hvorfor gør man det.

 

Hvis man ser modellen i forhold til en virksomheden
What - er produktet hvad sælger man
How - hvordan producerer man
Why - hvorfor producerer man
Alle ved hvad man laver og mange ved hvordan, men få ved hvorfor de laver det de laver.
Det er vigtigt at finde Why´et – og være helt klar over hvorfor man gør en ting for at kunne fortælle det til andre og for at kunne søge funding.

 

Ann Louise lavede en lille øvelse med modellen, hvor man to og to skulle forsøge at finde why´et for ens virksomhed/projektide.
Why fylder meget i den sociale iværksætters situation og de andre punkter kommer måske først noget senere.

 

Ann Louise har lavet en lille undersøgelse med 100 adspurgte sociale iværksættere. De føler sig meget alene. Det er svært for dem at formulerer, hvem man er, og hvad man laver. Men det kan være en god øvelse at stille sig – og en god proces, man går igennem, når man skriver til fonde. Man lærer meget i processen med at udvikle og forfine projektet og få fundet ind til, hvorfor man gør det man gør - så andre kan forstå ens Why. Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 5.2.2015
Når man arbejder med fundraising og når man søger, er det jo fordi man gerne vil have penge. Men det der sker i processen, før man får pengene, er at man faktisk får lavet en del af forretningsudviklingen.
I forbindelse med at søge Den Sociale Kapitalfond havde Kate og Ann Louise faktisk den oplevelse. Selv om det blev et afslag havde de fået udviklet en stor del af forretningsplanen.
Som socialøkonomiske virksomheder skal vi have sparringspartnere, der kan høre os ”uden om økonomien”, og som kan hjælpe os med at finde en bæredygtig forretningsplan ud fra vores WHY. Og hvis det ikke lykkes at skaffe penge eller få en aftale kan man med fordel spørge sig selv: Hvordan får jeg f.eks. skabt en bæredygtig forretning uden at have Kommunen i ryggen eller at have en Fondsbevilling.

 

Som grundregel er det i fundraising også meget væsentligt, at være sig sit formål bevidst. Det er vigtigt at skabe de rigtige partnerskaber. Hvordan matcher jeg op med de partnere, som er relevante? Også hvis man ikke får penge eller Kommunen som samarbejdspartnere. Ann Louise nævnte at LinkedIn er en god platform til at skabe partnerskaber – Brug den. (Hvis man f.eks. skal have kontakt med en virksomhed kan man se i LinkedIn om man kender nogen, der kender nogen.)

 

”Head on” fortalte at de har holdt foredrag for Rotary på AROS, hvilket har åbnet døre for længerevarende samarbejde med Rotary.

 

Ann Louise fortalte, at der det meget grundlæggende arbejde med at finde sit formål og sit ”Why” naturligvis også er en masse grundlæggende regler og tips i forhold til, hvordan man skriver en Fondsansøgning.
De kan læses i Ann Louises materiale her:
Slides vedr. fundraising
Struktur i ansøgningen 

 

art of WHY
"art of WHY" er et forretningsmæssigt forløb, som LifeVISION ApS er gået sammen med Connectio om at skabe. Der er tale om at skabe både et forretningsudviklingsforløb og netværk af passionerede sociale virksomhedsejere med ønsket om en bæredygtig fremtid.
Netværket kickstartedes i januar 2015 med de første forretningsudviklingsforløb.
”art of WHY" er blevet en realitet, fordi både Kate og Ann Louise tror på en bæredygtig fremtid – social, menneskeligt, miljømæssig såvel som økonomisk. Samtidig oplever de, at tiden er moden til at realisere den. Det bliver mere og mere tydeligt, at der er strømninger i samfundet og i erhvervslivet, hvor mennesker bredt set ønsker mere kvalitet, mere dybde og hvor vi er klar til både at investere tid og penge på at skabe en bæredygtig fremtid. Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 5.2.2015
Lean, optimering, og ensidigt fokus på økonomisk vækst er gårdsdagens forretning – fremtiden forretning er holistisk. Forløbet bygger på, at al forandring starter med og i den enkelte, og at den bæredygtige forandring i samfundet og i erhvervslivet begynder med en selv. Så art of WHY er en mulighed for at udforske sit livs formål, sin forretning og at være med i et community, som sætter værdi og bæredygtighed i centrum.
Forløbet guider mennesker til at skabe bæredygtig vækst - indre såvel som ydre. Og der erfokus på den enkeltes proces og progression gennem et workshopsforløb.
Grundtanken i forløbet er at den enkelte kan lykkes med lige præcis den vision, man ønsker at manifestere. Derfor ønsker art of WHY 
at tilbyde et forløb som træner din intuition og handlekraft – så man kan skabe konkrete forandringer og brænde igennem. I dit liv såvel som i sin virksomhed." 
Sloganet for forløbet er: ”art of WHY - become the business of tomorrow”. 


Efter et forløb har man både en forretningsplan for sin virksomhed/sit projekt og man har nok så vigtigt også fundet sit ”Why”. Kate og Ann Louise vil gerne i dialog med Væksthusene og stille sig til rådighed her.
I den rådgivning der foregår i Væksthusene bliver de sociale iværksættere måske ikke hørt på samme måde, som der er mulighed for det i et art of WHY forløb.


FAKTA

Om Connectio
Connectio arbejder for at skabe bæredygtig business gennem et strategisk blik på forretningen og dets netværk. 
Virksomheden tilbyder ydelser indenfor fundraising, forretningsudvikling, relationssalg og netværksfacilitering særligt i spændingsfeltet mellem CSR og HR.

 

Om SoulShine
Soul Shine er en socialøkonomisk virksomhed og butik i Latinerkvarteret i Aarhus, der forhandler unikt Second-hand & Vintage tøj. Soul Shines butik indeholder også Café Soul Kitchen, en vegetar café med buffet/supper, cappuccino, latte, kakao,brød, kager o.a. sundt og lækkert.

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981