Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 


Tid:  Onsdag d. 2. marts 2016 kl. 15.00-17.00
Sted: I Aarhussalen hos LO Aarhus, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C 
Tema: Om Rummelig imidt projektet og samarbejdet mellem fagforeninger og socialøkonomiske virksomheder.

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt onsdag d. 3. marts 2016 hos LO Aarhus. Tema for mødet var Rummelig imidt projektet og samarbejdet mellem fagforeninger og socialøkonomiske virksomheder.
Der var 25 deltagere. 


Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen og fortalte om nyt på det socialøkonomiske område.
I februar er startet 2 nye initiativer:
Komité for Socialøkonomi, er er et civilsamfundsinitiativ dannet for at sikre et fortsat fokus på social økonomi efter regeringen i efteråret lukkede Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder og Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.
Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lancere d. 23. februar 2016. Det nye ”Dialogforum for samfundsansvar og vækst”. Det er tanken at Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal organisere dialog mellem virksomheder og interessenter indenfor feltet samfundsansvar og socialøkonomi og bidrage til regeringens politikudvikling på området.

 

Per nævnte kort at SED afholder en del arrangementer i foråret 2016. Man kan se SED´s komende arrangementer her

 

Projektkoordinator Søren Larsen fortalte herefter om Rummelig iMidt projektet.
Rummelig imidt er et 39 mio kr. stort EU-projekt, som LO Midt er blevet operatør på. 
Projektet skal i 2016-2018 skabe jobs til udsatte borgere i Region Midtjylland gennem primært to grupper af indsatser:
1. Indslusningsforløb og indsatser i forhold til socialt ansvarlige virksomheder
2. Indsatser ifht. socialøkonomiske virksomheder. 
Det samlet budget projektet på 39 millioner kr er sammensat af 19,5 millioner kr fra EU´s Socialfond, 10 millioner kr fra Regionen Midts Erhvervsfremmemidler og 9,5 millioner kr er medfinansiering (fra kommuner)  

Søren Larsen LO Aarhus

Da LO er operatør på projektet, skal de stå for selve koordneringen og administrationen, de skal ikke selv udvikle og iværksætte. Foreløbig er der etableret et projektsekretariater, hvor Søren er anssat som projetoordinator, Mikkel som administrativ medarbejder og dertil skal ansættes en deltidsmedarbejder til det regnskabsmæssige. 
LO søgte ansøgte i september 2015 om projektet sammen med Code of Care og Huset Venture. De to sidstnævnte er sidenhen trukket sig ud af operatørrollen, som LO nu har alene. I november 2015 godkendte Vækstforum projektet, der var den eneste ansøger til midlerne.

 

Den Europæiske Socialfond vil gerne have en indsats for at unge og personer, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet kan blive inkluderet. Projektet skal iflg. Søren derfor ses som et beskæftigelsesprojket, der skal lave inslusningsforløb for personer på kanten af arbejdsmarkedet og indsats for socialøkonomiske virksomheder. LO skal derfor som operatør sikre, at der bliver tale om et projekt, der kommer konkrete resultater ud af - nemlig at der er folk, der kommer i job.

Tanken er ikke at gå efter de, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, men at gå efter de lavt hængende frugter. Der er f.eks. pt. 10.000 der har mistet deres dagpenge ret, og som forholdsvis let burde kunne komme tilbage på arbejdesmarkedet. I Region Midt er der ca. 170.000 personer, der ligger på kanten af arbejdsmarkedet. Hvis projektet kan være med til at flytte nogen af dem kan virksomheder få den arbejdskraft de efterspørger. og folk kan få et arbejde.
Vækstforum tanke med at støtte projektet er at man gerne vil arbejde for at flytte folk fra passiv forsørgelse til at være aktive på arbejdsmarkedet.
Det er baggrunden for at bevillige 10 millioner fra erhvervsfremmemidlerne.
Code of Cares model i forhold til at skabe jobs til udsatte i socialt ansvarlige virksomheder, og som de har succes med, skal i projektet foldes ud i hele Region Midt. De skal lave netværk og skal finde virksomheder, der påtager sig den opgave at inkludere de grupper af borger, der er langt fra arbejdsmarkedet.


Der er stort potentiale for at lave en indsats især i små og mellemstore virksomheder.
LO har ikke en facitliste for hvilke typer af projekter, der skal sættes i værk og som kan få midler fra projektpuljen. Men de projekter der søges om skal indeholde noget nyt - det skal være noget de ikke gør i dag. Der skal så at sige lægges kvalitet til, hvis f.eks. kommuner skal have penge fra projektet - og de skal så også selv være medfinansierende.

 

I følge projektbeskrivelsen skal lave 600 indslusningsforløb i regionen over 3 år. I den forbindelse skal projektet se nærmere på, hvad man kan gøre for folk på kanten af arbejdsmarkedet, for at de kan komme i job og for at blive klogere på – hvad man kan gøre, for at ting kan lykkes. Inklusionsforløbene skal sættes igang lokalt og gerne i samarbejde med kommunerne.

 

I forhold til indsatsen for socialøkonomiske virksomheder skal være med til at udbrede kendskabet til socialøkonomiske virksomheder og sørge for, at der bliver flere af dem og dermed flere jobmuligheder for udsatte. Projektets indsats for socialøkonomiske virksomheder skal i udbud. Den består dels af at opbygge et netværk for socialøkonomiske virksomheder i regionen og i at etablere en mulig for vejledning i hvordan man starter og driver en socialøkonomisk virksomhed. En vigtig del af den indsats bliver også hjælp til at få styrket forretningsforståelsen hos socialøkonomiske virksomheder.

 

Både indsatsen overfor socialt ansvarlige virksomheder og overfor socialøkonomiske virksomheder skal tage udgangspunkt i 7 arbejdskraft netværk i Regionen. Operatøren skal her etablere 7 områdepartnerskaber for at identificere udfordringer, og der ud fra skal der så efterfølgende laves projektet
LO vil gerne have, at udviklingen af projekter skal komme nedenfra.
I den forbindelse vil man spørge forskellige aktører; LO arbejdsgiver, arbejdsmarkedsrådet, SØV leder, arbejdsmarkedschef, jobcenterchef og en lang række andre aktører om, hvilke projekter der kunne være spændende at lave i netop deres lokalområde. Men for også at få nye tanke ind har projektgruppen tænkt på at lave 4 grupper af aktører som normalt ikke bliver spurgt. Det gælder f.eks. unge iværksættere og de udsatte arbejdsløse selv.
Til yderligere inspiration er der lavet et Advisoryboard med folk der kan give input til projektet.

 

Theresa Blegvad nævnte, at det for at støtte socialøkonomiske virksomheder, vil være vigtigt at lægge pres på kommunerne, så de i den udstrækning det er muligt lægger deres indkøb hos de socialøknomiske virksomheder.
Det kan have stor økonomisk betydning for sektoren.

 

Fra salen sagde Kjeld Søndergaard, at det er rigtig positivt, at LO går ind og påtager en rolle i forhold til at gøre noget for de udsatte grupper.

 

Søren sluttede af med at nævne at der i løbet af kort til vil komme en hjemmeside for projektet og et nyhedsbrev - så man får mulighed for at følge udviklingen af projektet.
Søren nævnte også, at alle er velkommen til at skrive korte cases for et projekt man godt kunne tænke sig. De vil blive samlet i en slags hvidbog til område partnerskaberne.
Endelig nævnte Søren, at det er vigtigt, at det ikke kun bliver et Aarhus projektet, men et projekt for hele Regionen.
De to indsatser er lige vigtige, men indslusningsforløbene er den dyreste del. 

 

Anne Stecher spurgte om indsatsen også var rettet mod nystartede virksomheder. Søren svarede at indsatsen er rettet både mod at starte nye socialøkonomiske virksomheder og at vedligeholde eksisterende. 

 

Herefter var der oplæg med Ole Christiansen formand for LO Aarhus. 
Ole fortalte at LO træder ind i projekt Rummelig iMidt fordi fagforeningen kan bidrage med medlemmerne. Hvis svage borgere skal integreres, skal de medarbejdere der er på virksomhederne være positivt indstillede.
LO kan bidrage til at få lagret positive tanker i forhold til projektet blandt de 320.000 medlemmer LO har i Region Midt.
Ole understregede at han ikke kun mener at projektet er et beskæftigelsesprojekt, men lige så meget et UDVIKLINGS-projeket.
I følge ham har LO fået penge til at prøve nye ting af – efter de 5 år kan man så gøre det til et beskæftigelsesprojekt.

 

Ole fortalte at man i USA hverken har overenskomst eller fagforening, men til gengæld masser af lovgivning, der regulerer rettigheder på arbejdsmarkedet. Staten regulere i forhold til at visse minnioritetsgrupper som f.eks. sorte, hvilket betyder, at en arbejdsplads skal ansætte en vis procentdel af sorte.
I Danmark reguleres arbejdsmarkedet gennem 3 partsforhandlingerne gennem frivillige aftaler om overenskomster.
LO synes derfor at det er naturligt at kræve at de virksomheder - ordinære og socialøkonomiske - der skal deltage i projektet skal være overenskomstdækkede virksomheder.
For LO handler det om en helhedsorienteret tilgang. ’Det nytter ikke noget at have bæredygtigt landbrug, hvis man ikke også behandler medarbejderne ordentligt.

 

Hvorfor har LO fået projektet? LO har som grundprincip, at man skal varetage medlemmers interesser. Men det er også skrevet ind i LO vedtægter, at man skal varetage de svages interesser. Projektet passer derfor fint ind i LO´s regi.
Også mht. 3-partsforhandlinger er der tænkt på udsatte f.eks. er der lavet en lille pakke om flygtninge.
Ole understregede at arbejdsmarkedet står over for en revolutionær udvikling - populært kaldet den 4. industrielle revolution. Om 10 år vil mange af de nuværende arbejdspladser være væk og nye vil opstå. IT programmering, 3D printning og anden teknologi vil ændre  forhold på arbejdsmarkedet og flere vil kune få arbejde, fordi der ikker er så mange fysiske begrænsninger.

 

I forhold til status arbejdet med at finde en løsning omkring rimelighedskravet for socialøkonomiske virksomheder Ole at LO´s holdning ikke har ændret sig. Man synes stadigvæk at socialøkonomiske virksomheder skal have dispensation.
LO mener også at ansvaret for at finde en løsning ligger hos ministeren.
Ole fortalte at der har været et par møder i den genindkaldte arbejdsgruppe i sidste uge, hvor der ikke er sket så meget. I følge Ole har jørn Neergaard Larsen magten til at sige, at når arbejdsgruppen ikke kan finde ud af det, så lovgiver jeg.

SED Netværksmøde i Aarhus d. 3.3. 2016

Per nævnte at DA har meldt ud at man gerne vil have evalueret dispensationsordningen før man tager stilling til om der skal laves lovændringer i forhold til socialøkonomiske virksomheder og rimelighedskravet.
Ole nævnte at der ikke vil være meget at evaluere. I følge ham har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Midtjylland givet 10 dispensationer til socialøkonomiske virksomheder i de to år dispensationsordningen har kørt.
Ole opfordre til at presse på fra alle sider for at få politikerne til at handle.
Man kan læse mere om sagen om rimelighedskravet her  

 

Brian fra Kaffegal oplever ikke, at der er sket noget, som kan hjælpe her og nu - og spurgte om det vil betyde noget at presse mere på.
Ole mente, at forhandlerne godt kunne bruge lidt hjælp, så hvis man har kontakter, er det vigtigt at tale med politikere mm.
Der er ikke nogen politikere, der ikke ønsker en dispensation, de har alle en positiv indstilling til de socialøkonomiske virksomher.

 

Emil Vincent har stiftet Hjælperne.dk sammen med Nicklas Jappe. Virksomheden er et bindeled mellem to grupper af mennesker -studerende og ældre. Ældre har brug for hjælp til madlavning, IT, Indkøb. De studerende både fra universitet og gymnasie mangler jobs, som ikke skal være 37 timer, men som kan passe sammen med et studie.


Emil er vokset op sammen med sin farmor på 75 år, og har således oplevet, at der er en række praktiske opgaver, som de ældre ofte kan bruge en hånd til. Ideen om at bringe unge og ældre sammen med det formål, at de kan hjælpe hinanden var derfor nærliggende og er også blevet grundstenen i Hjælperne.dk.
Nicklas og Emil har haft en del overvejelser omkring forretningsmodellen. Den største udfordring er faktisk deres høje moral. De vil begge gerne gøre tingene ordentligt; ansætte ledige, sørge for at de studerende er forsikrede og betale skatten. Og det giver stort arbejde og ekstra omkostninger. Men det er den mest ordentlige måde at gøre det på. De overvejer i øjeblikket om de skal blive en Registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV). 
Virksomheden opfylder kravene. Men det handler for dem grundlæggende om at skabe noget godt vha. virksomheden, og hvis RSV kan give opbakning til det, vil de registre sig.
Ellers oplever Hjælperne.dk stor opmærksomhed efter at have været i TV2 Østjylland og der er meget travlt. Lige nu har virksomheden hårdt brug for at få udviklet et IT system, som kan klare administrationen. Emil og Nicklas vil gerne have systemet på plads så hurtigt som muligt, da virksomheden efter planen skal være landsdækkende næste år. Men lige nu ser det faktisk ud til at det vil ske allerede i slutningen af i år. A
llerede nu er virksomheden i Aarhus, Aalborg, Silkeborg, Horsens og Koldig og i København til april 2016.


Hvis Hjælperne.dk skal pege på succeshistorier er det virksomhedernes samarbejder med andre virksomheder og organisationer f.eks. Ældresagen, private virk. som DORO telefoner (dem med store taster). De ældre har f.eks. brug for hjælp til at sætte telfonerne op. Hjælperne.dk har også haft et godt samarbejde med OK klubberne. Norddjurs har spurgt hvornår Hjælperne kommer til Grenå.


Fra salen blev der spurgt hvordan Hjælperne.dk mobiliserer.
De studerende ansøger. Ansøgningen bliver læst igennem. Så kommer de studerende til 1. samtale. Her ses bl.a. på om de har de sociale kompetence, om de er ansvarlige. Derefter kommer de til 2. samtale hvor der er tjek af straffeattest og en sidste tredje samtale. Lige nu har virksomheden 15 ansatte og 90 studerende på venteliste i hele Danmark. I forhold til de studerende går det fint. Nu skal de ældre mobiliseres.
De studerende kan selv bestemme hvor mange vagter de vil have. De har 2—3 ældre tilknyttet. Så det er de samme de kommer ud til og få knyttet bånd.


Fra salen blev der spurgt: Hvorfor kommunen vil bruge virksomheden som operatør? Hjælperne.dk hjælper ældre, som de ellers har svært ved at hjælpe og skaber også hårdt tiltrængte jobs til unge. Hjælperne.dk har også kunder som får hjemmehjælp fra kommunen. Men de kan ikke klare sig med de 20 minutter de får bevilliget.
Prisen for et 8 timers klippekort er 195 kr. i timen, hvilket inkluderer forsikring. 1 enkelt time koster 235 kr.

Fra salen blev der spurgt om Hjælperne.dk kan blive konkurrenter til ISS. Det kunne de evt. godt men Hjælperne er en virksomhed med bedre værdier. Faktisk er Hjælperne måske på vej til at blive internationale. Virksomheden er blevet kontaktet af Norge for at høre om de vil starte op der.
Der blev også spurgt, hvordan virksomheden starter Hjælperne.dk op i nye byer.
Emil fortalte at man Hjælperne.dk kommer til at have afdelingsledere - ildsjæle som er kontaktpersoner i de forskellige byer. Virksomheden vil også gerne skabe et socialt samvær med projektet, hvor man spiser sammen en gang om måneden.
I forhold til at finde kunder - fortalte Emil at der er planlagt en opsøgende indsats overfor ældre.

 

Spørgsmål fra salen: Hvad er forskellen på Jer og klassisk hjemmeservice? Det er studerende der kommer ud. Studerende der har taget jobbet, fordi der er mening bag. De tager sig tid til at være tilstede. Hjælperne.dks studerende er også fleksible i forhold til andre service virksomheder. Kan f.eks. godt lave halv times rengøring og halv time IT hjælp når de er ude.

 

Der blev spurgt om prisen. Prisen er sat så lav for at folk skal have råd til det. Emil og Nicklas arbejder på, hvordan man kan få det til at køre rundt med den lave pris. Har et par ideer som man arbejder på.

 

Der blev også spurgt Hjælperne.dk vil sikre at virksomheden forbliver etisk og med de rigtige værdier. Det vil Hjælperne.dk bl.a gøre ved ikke at gøre noget forhastet og være tålmodige. Det er også vigtigt at videregive værdierne til, så de ansatte er klar over hvorfor virksomheden er startet. Der er møder en gang om måneden med de studerende for bl.a. at få feedback og høre hvordan tingene kan gøres bedre. Emil understregede at virksomheden ikke har ikke alle svarene på forhånd. I forhold til at sikre værdierne er det er skrevet ind i vedtægterne.
Læs mere om Hjælperne.dk på: www.hjaelperne.dk

 

Herefter var der kort dialog, hvor der bl.a var kompliment til LO i forhold til, at man i Rummelig iMidt projektet vil inddrage de udsatte selv og spørge dem i hvordan de mener de kan komme ind på arbejdsmarkedet.
Brian fortalte at ideen til Kaffegal egentlig kom fra 15 udsatte.


Spørgsmål fra salen:  Vil LO selv starte en socialøkonomisk virksomhed. Ole Christensen fortalte at LO Aarhus faktisk gerne selv vil gå foran når man nu er operatør på et stort projekt, der involverer socialøkonomiske virksomheder. LO Aarhus har derfor overvejet at starte en jazz klub i sine lokaler og drive den som en socialøkonomisk virksomhed.


Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981