Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 

 

Tid:  Torsdag d. 24. september 2015 kl. 14.00-17.00
Sted: Andelssamfundet i Hjortshøj, Fælleshuset Petersborg, Gl. Kirkevej 116 A, 8530 Hjortshøj
Tema: Om forskellige virksomheds og organisationsformer med udgangspunkt i Andelssamfundet i Hjortshøj, den socialøkonomiske virksomhed Vimby og Landsforeningen for Økosamfund

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt torsdag d. 24. September Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus på Petersborg i Andelssamfundet i Hjortshøj
Der var 12 deltagere.

 

Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen og fortalte, at der var afbud fra Ulrik Boe Kjeldsen fra Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder grundet usikkerhed omkring Vækstcentrets finansiering for 2016.
Per fortalte kort om Vækstudfordringen. Vækstudfordringen er en konkurrence som kan give socialøkonomiske virksomheder adgang til netværk og professionel sparring. Konkurrencen kørte første gang i 2014 og kører igen i efteråret 2015. Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder giver gennem Vækstudfordringen socialøkonomiske virksomheder adgang til netværk og forretningsmæssig sparring af høj kvalitet. Det gør Vækstcentret ved at introducere socialøkonomiske virksomheder til CONNECT Denmarks netværk af mere end 800 virksomhedsledere, forretningsudviklere og andre specialister i og omkring dansk erhvervsliv. 
Den nye runde af Vækstudfordringen har Pitch-træningsdag d. 5. november.
Der er tilmeldingsfrist til pitch-træningsdagen senest d. 5. Oktober 2015.
Læs mere om Vækstudfordringen her 

 

Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 24.9.2015

 

Thomas Vinther Andersen gav derefter en introduktion til Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH). 
Thomas har boet i AiH 11 år.
Andelssamfundet startede for 25 år siden som en studie kreds med et ønske om leve mere bæredygtigt. 
Andelsamfundet i Hjortshøj (AiH) har siden det blev skabt i 1992 været et levende laboratorium for en bæredygtig livsstil. Med sine mange aktiviteter inden for økologi, bæredygtigt byggeri, alternativ energi har AiH været til inspiration for hele samfundet i forhold til at skabe en bæredygtig fremtid. AiH er også hjemsted for den socialøkonomiske virksomhed VimBy, der skaber arbejdspladser til udviklingshæmmede.

 

Den første bogruppe tog det første spadestik i 1992. Målsætningen var og er at skabe et social-økologisk lokalsamfund med ca. 500 personer, hvor man sammen afprøver nye miljømæssige tiltag og sociale fællesskabsformer i gensidig inspiration med det øvrige samfund. I dag bor der 180 voksne og 120 børn i AiH fordelt på 8 forskellige bogrupper.

 

Jorden var til at begynde med lejet af Aarhus Kommune og blev opkøbt efterhånden som bogrupperne blev etableret.
Thomas fortalte at da den første bogruppe skulle bygge deres huse af ubrændt ler ville Kreditforeningen ikke godkende dem – de troede ikke på at man kunne bygge holdbart på den måde. Derfor blev der først lavet to tårne, som forsøgsprojekte hvor teknikken blev prøvet af. De to tårne udgør en del af Petersborg, der sidenhen er bygget til som fælleshus.

 

Bogruppe 1 byggede 5 dobbelthuse i ubrændt ler gravet op på området. Mange byggede selv, men nogen fik også hjælp fra håndværkere.

 

Bogruppe 2 fulgte efter med almennyttige boliger bygget af Lejerbo.

 

Bogruppe 3 består af 11 ejerboliger og fælleshus – kun få har bygget selv, men fælleshuset er bygget som et fælleshusprojekt.

 

Bogruppe 4. Lejeboliger bygget af Ringgården i 2002. Der 26 boliger og et stort fælleshus.

 

Bogruppe 5 er etableret som andelsforening med 17 huse og et fælleshus. AiH har gjort meget af at erfaringerne fra de tidligere bogruppe går videre og hjælper nye bogrupper med at etablere sig. 
Med Bogruppe 5. var den første lokalplan for området fyldt op, men man var ikke oppe på 500 beboere, som var den oprindelige vision. Så der blev gjort plads til Bogruppe 6-8.

 

Bogruppe 6 er et bofællesskab under Aarhus kommune. Der bor 16 beboere med særlige behov. Midt i bebyggelsen ligger et stort fælleshus med køkken, plads til fællesspisning, fjernsynsstue og personalefaciliteter. 
De første beboere i bogruppe 6 flyttede ind sommeren 2012. 
Bogruppen er en realisering af en ide om at give plads til udviklingshæmmede, som havde været påtænkt i næsten 14 år. AiH havde meldt ud til kommunen at man gerne ville have en institution til udviklingshæmmede – for at skabe liv og for at give plads til anderledes mennesker, og for at skabe arbejdspladser. 

 

Bogruppe 7 er andelsboliger. Da bogruppen skulle etableres oprettede man et Ejendomsudviklingsselskab for at få kapital til projektet. Jorden til bogruppen kostede ca. 6 millioner pr. og 3 i bygge modning. Man kunne købe anparter i Ejendomsudviklingsselskabet. Anparterne kunne man enten købe jordlod for eller sælge dem til nye beboere når de dukkede op eller for at få et afkast ved at sælge sin andel på et senere tidspunkt.

 

Bogruppe 8 består af 11-12 ejerboliger.

 

Udover de bebyggede områder er der et yderligere byzone-område, hvor man drøfter hvad der skal bygges det kan f.eks. være faciliteter til flygtninge.

 

Thomas fortalte om Vimby projektet.


Vimby er en forkortelse af "Velkommen i min bydel" (Signalet med navnet er det modsatte af det engelske udtryk "Not Welcome in my backyard).
Vimby en drøm, en vision, som startede for meget længe siden. Det handler om inklusion af samfundets svageste, og det handler om at dele livet med hinanden, mens man har det. Undervejs opstod idéen om også at inkludere samfundets svageste i Andelssamfundet. Efter en længere årrække lykkedes det at overbevise Århus Kommune om at etablere et bosted for 16 mennesker med særlige behov i Andelssamfundet. Det blev den ovennævnte Bogruppe 6.
Inklusionsprojektet går også under navnet ”Landsbypædagogik”. Inklusion vender begge veje, og i Vimby er tanken, at når mennesker mødes om meningsfulde aktiviteter, så opstår der gensidig inklusion. Med marker, levende dyr, grøntsager og naboer fulde af idéer og nysgerrighed, virkede Andelssamfundet som et godt udgangspunkt for sådan et inklusionsprojekt. For at skabe sikkerhed og troværdighed om inklusionsprojektets almennytte har man med udgangspunkt i Andelssamfundet etableret Støtteforeningen Landsbyliv i Hjortshøj, som koordinator for det frivillige arbejde i Vimby.
Alle kan være medlemmer af Landsbyliv, uanset om man bor i Andelssamfundet eller ej, og derigennem deltage i arbejdet med at gøre Vimby til virkelighed. Foreningen Landsbyliv har stiftet den almennyttige fond Fonden Vimby. Fonden Vimby ejer de fysiske rammer for projektet – byggejord og bygninger.

 

På Petersborg området ville man gerne lave produktionsvirksomheder bageri, butik, café etc. for at skabe arbejdspladser til de udviklingshæmmede beboere. Efter en længere proces kunne man d. 11. september 2015 indvie butikken "Vimby Høkeren" og det økologiske bageri, som er første etape af et omfattende projekt, der også vil komme til at indeholde et stort væksthus, en stald, et multiværksted og et hønsehus. VImby HØkeren sælger brød fra bageriet og forløbig er butikken åben 3 dage om ungen - onsdag fredag og lørdag.
Vimby Høkeren og bageriet er etableret i et nyt byggeri på en erhvervsgrund ved Andelssamfundet i Hjortshøj. De forskellige aktiviteter i projektet skal drives i et samarbejde mellem borgere med særlige behov, frivillige fra området og ansatte medarbejdere.
Etableringen af Vimby projektet har været muligt ved hjælp af omfattende økonomisk støtte fra: Realdania, Lions Club i Lystrup, Odd Fellow Broderloge nr. 32 Esbern Snare, Landsbyliv i Hjortshøj, Hjortshøj Festival, Andelssamfundet i Hjortshøj, Grundejerforeningen AIH og en række private. Herudover har mange frivillige ydet en stor arbejdsindsats.

 

På Petersborg området er også oprettet en genbrugsbutik. Overskuddet af salg fra genbrugsbutikken går halvt til Vimbyen og halvt til Landsbyliv i Hjortshøj dvs. hele Hjortshøj. Derfor er der også frivillige fra både AiH og Hjortshøj. Genbrugsbutikken har samme åbningstider som Vimbyhøkeren.

 

Butiker og bageri fungerer også som ramme for et dagtilbud for udviklingshæmmede. Aarhus Kommunen betaler 35 timer for at have et dagtilbud på op til 10 pladser med aktiviteter indenfor bageri, mekanik værksted, ude aktiviteter som at lægge fliser mm. samt på sigt et væksthus/drivhus hvor der kan laves spirer mm. Kommunen står også for ansættelse af de pædagoger der er tilknyttet dagtilbuddet. Det sker i samråd med Vimby´s bestyrelse.
Vimby vil gerne have fat i en pædagog med iværksættergen, som kan udvikle genererer et salg, så der kan genereres indtægter till yderligere ansættelser. Man håber også, at der kan etableres en STU .

De udviklingshæmmede i Bogruppe 6. er faldet godt til i Andlessamfundet og står bl.a. for en populær aktivitet ”Onsdags caféen”.
Projektet er oprindeelig startet af en frivilligkoordinator som Andelssamfundet havde ansat i 3 år via Satspuljemidler.


Andelssamfundet tænker bredt i organiseringer og aktiviteter, og man kan da også finde mange forskellige eksempler på organisering f.eks. 
frivillige foreninger, Andelsforening, Fond, Grundejerforeningen i AiH, bogrupper, udlejeninger mm..
Vimbyfonden er i øvrigt åben overfor mange forskellige konstruktioner, udlejninger mm. for at skabe et indtægtsgrundlag.

 

Efterfølgende viste Thomas rundt i bageri og butik.

 

Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 24.9.2015

 

Niels Aagaard holdt derefter oplæg om Landsforeningen for Økosamfund, LØS. Niels er formand for LØS.

 

Om LØS og interessen for økosamfund
I 80’erne opstod en række landsbyfællesskaber og økosamfund I 1992 skabtes LØS for at have en forening, der kunne støtte de efterhånden mange økosamfund og repræsentere dem udadtil. I dag er der 50 økosamfund, og der er 24 nye på vej . Interessen for at danne økosamfund virker betydelig. Eksempelvis er Niels som formand ringet op af radio og TV, fordi de gerne vil fortælle om denne nye livsstil.

 

TV2 Syd lavede eksempelvis i eftersommeren et kort indslag om en borgergruppe af ildsjæle i Sønderborg, som havde købt et stykke land og nu vil indrette det og skabe et økosamfund. Udsendelsen handlede om, at disse familier ønskede at stå af den stressede livsstil i hamsterhjulet, og i stedet skabe en mere rolig livsstil med tid til børn og familie, med tæt kontakt til natur og dyr, med sociale fællesskaber og økologi. Et mere enkelt liv med en grøn livsstil. LØS oplever via kontakterne til foreningen, fortæller Niels, at mange føler sig tiltrukket af den livsstil, man kunne sige af ”det gode liv”, uden presset fra et meget stresset liv.

 

En anden grund er at mange kommuner oplever at udkantsområderne langsomt bliver tømt for job, uddannelser, butikker, service osv. – og til sidst også tømt for mennesker. Derfor er mange landdistriktskommuner meget interesseret i at tiltrække nye økosamfund, fordi det betyder nye tilflyttere, flere børn til skolerne, flere ressourcestærke borgere, flere skattekroner osv.

 

I Odsherred har man ansat en koordinator der har fået 6 bygge grunde stillet til rådighed for at se om de kan tiltrække folk der gerne vil starte økosamfund. Sidste forår afholdt LØS sammen med lokale kommuner dels på Sjælland dels på Djursland 2 seminarer sammen med by-, bolig- og landdistriksministeriet. Kommunerne gav her udtryk for at de meget gerne så et samarbejde med LØS mhp. at opstarte nye økosamfund i disse kommuner. I Syddjurs Kommune har man fx ansat en konsulent, som arbejder med projektet ”Gentænk Landsbyen”, om at flytte ud i landsbyer og skabe et familieliv dér med lokale job osv., bl.a. i samarbejde med økosamfundet Friland.

 

Grundlaget for økosamfund er bæredygtighed - Socialt, økologisk, økonomisk og mht. livssyn.
Niels oplever, at der er mange forskellige typer af økosamfund, fx besøgte LØS for nylig økosamfundet Toustrup Mark ved Silkeborg, hvor vægten i mange år har ligget på at skabe et hyggeligt socialt fællesskab, med fællesspisning, fælles aktiviteter, god stemning og mange arrangementer med musik osv. Og lidt mindre vægt på økologien og det bæredygtige.

 

I andre økosamfund vil man opleve, at vægten ligger på at skabe fx bæredygtige huse kendetegnet ved spændende arkitektur. Andre steder kan man finde økosamfund, hvor det er livssyn og spiritualitet, der er i fokus.

 

Samlet kan man sige, at grundlaget for økosamfundene og økosamfundsbevægelsen er ”bæredygtighedshjulet” med dets 4 elementer:
1. Bæredygtighed og økologi – at skabe en livsstil med maksimal livskvalitet og minimal miljøpåvirkning, som tager hensyn til fremtidige generationer og vores belastning af kloden
2. Bæredygtige Sociale fællesskaber
3. At udvikle et bæredygtigt livssyn
4. Samt skabe en bæredygtig økonomi, som underbygger disse ting. Målet for denne økonomi er at skabe tryghed, livskvalitet og lykke, ikke at skabe rigdom i form af penge.

 

På verdensplan er LØS en del af Global Ecovillage Network, GEN, som består af 10.000 økosamfund på verdensplan, med mange forskellige forudsætninger og omstændigheder. I Afrika er mange økosamfund måder at overleve ørkendannelse og sult på. I Latinamerika skal økosamfund fungere under trussel af militærdiktaturers paramilitære grupper, som overfalder landsbyer og slår folk ihjel.

 

Foreningen GEN forsøger at skabe en fælles retning imellem de mange økosamfund. Bl.a. ved at skabe en fælles uddannelse, som nu er spredt til mere end 40 nationer verden over – Gaya Education hedder den , som underviser i de 4 elementer inden for bæredygtighed. Uddannelsen varetages i Danmark af forskellige økosamfund på skift. FN har i 2011 godkendt uddannelsen som en international global uddannelse i bæredygtighed.

 

Økosamfund er levende laboratorier for bæredygtighed
I økosamfundene eksperimenterer man på rigtig mange måder med at leve bæredygtigt. Fx ved at bygge boliger, som er lavet af ler, papir, lokalt træ (uimprægneret), sten, halm osv. Eller ved at dyrke fødevarer som biodynamisk landbrug og gartneri. Ved at deles om ting via fælleshuse, fællesværksteder og dele økonomi med el-dele-biler osv.

 

En dansk ingeniørundersøgelse fra 2009 viste at 3 store danske økosamfund havde et CO2 fodaftryk, der var 60% mindre end gennemsnittet af danskernes. Det fortæller, at hele landet kan bruge mange af de ting, der er skabt via eksperimenter i økosamfundene igennem de sidste 30 år, til at reducere vores belastning af kloden.

 

På Svanholm er man eksempelvis i gang med et projekt, der hedder 1 jordklode (med henvisning til at vi nu lever som om vi forbruger 4 jordkloder). Når man ser det projekt i detaljer, får man et indblik i hvor meget der skal til i forhold til omstilling. Her bygger man selv husene med halm fra markerne på Svanholm, med træ fra dets skove, og ler fra lokal jord osv. Man skaber skovhaver og dyrker ud fra permakulturens principper, lever selvforsynende i 6 minilandsbrug, således at dette lille samfund efter 5 år vil kunne leve fossilfrit og med et økologisk fodaftryk på under 2 ha, svarende til det, der reelt er plads til på jorden. Projektet vil blive dokumenteret meget grundigt for at vise nationalt og internationalt, hvordan vi kan omstille til bæredygtighed.

 

Ressourcebank og vidensdeling
LØS laver bl.a. projekter omkring vidensdeling af alle de erfaringer, man har opsamlet gennem årene i landets økosamfund. Derfor er LØS pt. i gang med at opbygge en ressourcebank som skal vise, hvem der har hvilke kompetencer og viden om mange forskellige temaer eller områder, så man kan henvende sig til dem og udnytte deres erfaringer.

 

I øjerblikket arbejder 5 økosamfund i LØS med et projekt ”Økosamfund som læringsrum”, der opsamler erfaringer med energi, fødevareproduktion, permakultur, lokal grøn økonomi, sociale fællesskaber osv. for at skabe en systematisk og kvalificeret af disse erfaringer i forhold til nogle centrale målgrupper – fx børn og unge fra skolerne, kommunalforvaltninger og virksomheder.

 

LØS’s strategi
De sidste par år har LØS arbejdet med at formulere en samlet strategi. Målet er at fortælle, hvad foreningen vil arbejde med og hvordan. Strategien kan man læse på LØS’s hjemmeside, www.okosamfund.dk i sin helhed.

 

Kort fortalt består strategien af 6 fokusområder:


1. At understøtte udbredelse af økosamfund – både på landet og i byerne
Interessen for økosamfund, både hos borgergrupper og i kommunerne, gør det realistisk at arbejde for udbredelsen af økosamfund. LØS er begyndt med at sige vi skal prøve på at skabe nye økosamfund, så der er et økosamfund i enhver kommune inden for få år.

 

For at understøtte opstarten af nye økosamfund, har LØS formuleret et projekt om en startpakke, som samler den viden, nye økosamfund skal bruge ved etablering: Viden om lokalplaner, finansiering, vedtægter for fællesskaber, at skabe et bæredygtigt fællesskab, forsikring og byggeri af halmhuse osv. osv. Altså en slags guide for alle, der vil starte nye økosamfund. LØS har lige modtaget EU midler til et projekt med samme formål.

 

Da 70% af befolkningen inden længe bor i byerne vil LØS også gerne udbrede økosamfund til byerne. Her vil man starte bæredygtige bykvarterer baseret på lokale fællesskaber med bæredygtig produktion, vedvarende energi baseret på sol, vind, jord osv., fællesspisning, byhaver, urtehaver, dyrehold, små værksteder, erhverv, butikker, omsorgsfællesskaber, fælles indkøbsforeninger osv.

 

2. En bæredygtig økonomi
I dag er 2 % af vores varer i et hverdagsliv bæredygtigt produceret. Så der er behov for at vi omstiller, så vi efterhånden producerer alle 100% bæredygtigt. Hvordan gør vi det?

 

Det kan ske på rigtig mange måder – udbredelse af eksisterende viden, praksis og erfaringer. Udvikling af nye produktioner. I relation til det er der behov for innovationscentre, hvor man i fællesskaber kan udvikle nye bæredygtige måder at producere på. Fx udvikles nye måder at producerer økologisk tøj på. Så laves produktion af prototyper af det, og når det fungerer så sættes det i større produktion. Til dette knyttes uddannelse, så man lærer at producere og distribuere varen på den bæredygtige måde og der tilkobles forskning, som måler om produktionen og varen rent faktisk lever op til kravet om bæredygtuighed.

 

På sådanne måder, vil LØS aktivt understøtte udvikling af ny produktion og handel med nye typer økologiske varer inden for alle hverdagens livsfornødenheder: Tøj, fødevarer, møbler, boliger, transport, energi osv. Det kræver udvikling og afprøvning. Og hvis det skal være realistisk kan det ikke alene foregå inden for de etablerede økosamfund. Vi må skabe samarbejde med mange andre partnere udenfor økosamfundene: socialøkonomiske og private virksomheder, bykvarterer, kommuner, uddannelsesinstitutioner, frivillige og grønne foreninger, ildsjæle m.fl.. Udviklingen af nyt kan som sagt fx kobles til en række innovationscentre, hvor økologiske varer udvikles som prototyper og afprøves, før de sættes i produktion i større skala.

 

Skabelsen af lokale grønne økonomier, som er selvforsynende
Men enkeltvarer gør det ikke, også selv om der efterhånden bliver mange af slagsen.

 

Derfor vil LØS arbejde for udviklingen af sammenhængende lokale grønne økonomier. Skabt i geografiske områder af passende størrelse (bioregioner) og baseret på fællesskaber, som i høj grad er selvforsynende med økologiske varer, eventuelt med egen lokal valuta. Med en ny type af lokale arbejdspladser, hvor der er plads til menneskene. Hvor arbejdstempoet ikke gør os syge. Hvor vi er med til at bestemme forholdene og inddrages i alle vigtige beslutninger, fx organiseret som socialøkonomiske virksomheder. Disse lokale økonomier baseres på en række fællesskaber, enten lokale som i en landsby eller et økosamfund, eller fælleseje, som i en andelsvirksomhed, i kooperative eller socialøkonomiske virksomheder. Der skabes fællesskaber omkring indkøb, handel, forsikring, banker osv. OPg alle fællesskaber hænger sammen, så der skabes den nødvendige udveksling, en samlet lokal, selvforsynende grøn økonomi.

 

Arbejdet for det starter bl.a. med LØS foredrag og dialogmøder rundt i landet og debatter i LØS’s mange økosamfund.

 

3. Uddannelser og kurser i omstilling til Bæredygtighed
Uddannelser og kurser om bæredygtighed en af de vigtigste opgaver, vi kan varetage. For de findes næsten ikke i dag. Familier skal kunne komme på højskoleophold og lære, hvordan de helt lavpraktisk kan omstille til en bæredygtig hverdag ift. indkøb, madlavning, tøjvask, genbrug, transport, energi osv. Og næste generation - børn og unge i folkeskolen - skal kunne få temauger og kurser i bæredygtig livsstil.

 

LØS vil derfor udvikle korte og længere kurser, som er praksisnære og som bl.a. formidler de erfaringer økosamfundene har opnået. Vi har allerede mange elementer til dét, ikke mindst EDE uddannelsen (Ecovillage Design Education), men også kurser som ”Grøn omstillingsagent” (LØS kursus). I øjeblikket udvikler LØS projektet ”Økosamfund som læringsrum”, der kvalificerer formidlingen af erfaringer fra økosamfund.

 

Sidstnævnte handler om praktiske ting som, hvordan man laver masseovn, storkøkkener, isolerer, laver konfliktløsning, vandrensning, etablerer en grøn lokaløkonomi, skaber gode børneliv osv. Men også om mere generel viden om: Hvad er økologi, permakultur og bæredygtighed, grøn livsstil.

 

LØS er i i øjeblikket gang med at skabe et samarbejde med et antal højskoler omkring bæredygtighedskurser. På sigt kan det kombineres med et grønt oplysningsforbund, som organiserer kurserne.

 

4. Det Fælles Bedste – en samlet grøn bevægelse i Danmark
I Det fælles Bedste arbejder LØS sammen med 8 andre grønne foreninger for at vise, hvad ’ den grønne bevægelse’ kan på bæredygtighedsområdet. Foreningerne forbereder i fællesskab et Folketræf i Hvalsø den 22.-24. april 2016, hvor man kan vise hvordan vi hele vejen rundt kan være bæredygtige i vores hverdagsliv - transport, produktion, fødevarer osv. Det vil være oplagt at samarbejde med SED i forhold til socialøkonomiske virksomheder og lave workshops med det til næste år. Kan måske være startskuddet til en større bæredygtighedsbevægelse nedefra, fra civilsamfundet.

 

5. Det internationale arbejde
LØS er i gang med at skabe projekter sammen med fx det baltiske netværk af økosamfund, BEN, og deltager i GEN-Europe. Vi har nogle projekter, som gør det muligt at sende medlemmer af LØS på bæredygtighedskurser i Irland, Tyskland m.v.

 

6. Styrke LØS som organisation
LØS får et årligt bidrag på 50.000 kr. fra GAIA Trust, penge fra tips og Lotto, penge fra medlemmer, penge fra kurser og undervisning. LØS er startet på at udvikle projekter for derigennem at igangsætte aktiviteter og få flere penge til organisationen. Det har bl.a. gjort det muligt at ansætte to i LØS’s sekretariat.

 

Landsforeningen er videre i gang med at skabe forudsætningen for en tæt dialog mellem de enkelte økosamfund og LØS gennem en kontaktpersonordning. I forlængelse af dét tager medlemmer af LØS’s bestyrelse rundt til de enkelte økosamfund, for at gå i dialog med medlemmerne der og styrke kontakten mellem bestyrelse og medlemmer.

 

Er i høj grad drevet af frivillige, derfor er det vigtigt at etablere en slags frivillighedssekretariat, hvor grupper af frivillige kan hjælpes om at udføre vigtige opgaver, herunder skabe ny udvikling.

 

Links:

Landsforeningen for Økosamfund (LØS): www.okosamfund.dk
LØS’s blad "Økosamfund i Danmark"
Vimby:
 www.vimby.dk
Andelssamfundet i Hjortshøj: www.andelssamfundet.dk

 

Se også om de grønne foreninger i Det Fælles Bedste:
Praktisk Økologi
Københavns Fødevare Fællesskab
Slowfood Danmark
Landsforeningen for Økologisk Byggeri
Omstilling Danmark
Omstilling nu
Permakultur Danmark

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981