Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 


Tid: Torsdag d. 23. april 2015, kl. 15.00-17.00
Sted: VIA University College, Skejbyvej 15, 8240 Risskov (mødelokale A101)
Tema: Hvordan redegør man for den sociale værdi man skaber?

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt torsdag d. 23. april 2015 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt. Mødet skulle have besøgt Huset Venture i deres domicil på Skanderborgvej i Aarhus, men på grund af overvældende tilmelding blev mødet flyttet til VIA´s lokaler på Skejbyvej 15.
Der var 38 deltagere. 

 

BaggrundNetværksmøde 23.4. 2015 i Aarhus
Der er sikkert bred enighed om at socialøkonomiske virksomheder skaber social værdi. Men hvordan kan man mere præcist redegøre for og måle denne sociale værdi? At prioritere det arbejde og at finde gode metoder og redskaber til at gøre det bliver mere og mere vigtigt for socialøkonomiske virksomheder.
Det er vigtigt for at kunne anskueliggøre for sig selv og omverdenen, at det man laver rent faktisk skaber målbare sociale og samfundsøkonomiske resultater.
Det at kunne redegøre for den sociale værdi man skaber vil være til gavn for de socialøkonomiske virksomheder selv og deres ansatte i form af en øget positiv selvforståelse. Men det vil også være yderst gavnligt i forhold til samarbejdspartnere, offentlige myndigheder og andre, der skal handle med virksomheden samt i forhold til eventuelle sociale investorer. 

 

Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark (SED) bød velkommen og fortalte om foreningens aktiviteter. SED afholder en del arrangementer de nærmeste måneder.
Se mere om SED arrangementer her 

 

Keld Søndergaard fortalte om Huset Venture, der siden starten har arbejdet socialøkonomisk i starten uden at kande til begrebet. Kjeld fortalte at da han i 2006 googlede ordet "socialøkonomisk virksomhed" fik han 3 hits. Siden da er der sket en masse.

 

Huset Venture er resultatet af en ide, der blev fostret af en række ildsjæle på Daghøjskolen for Bevægehandicappede i Aarhus op gennem 1990’erne. Eleverne og skolens leder var frustrerede over, at det næsten var umuligt at få job, hvis man havde nedsat arbejdsevne.Kjeld Søndergaard
Sammen udviklede de ideen om at skabe en privat virksomhed for mennesker med handicap, hvor man havde fokus på ressourcerne hos den enkelte frem for begrænsningerne.
I 1999 blev ideen realiseret, da Huset Venture slog dørene op i Stavtrup ved Aarhus.
I dag har Venture udviklet sig til Huset Venture-virksomheder 4 steder i Danmark. Her har godt 90% af de ca. 200 medarbejdere en varigt nedsat arbejdsevne.
Huset Ventures mission er at skabe arbejdspladser til mennesker med behov for ansættelse på særlige vilkår. Det gør Huset Venture ved at drive forskellige former for erhvervsvirksomhed, herunder uddannelses- og udviklingskurser og afklaringsforløb. 
Den overordnede vision er at skabe en bæredygtig, socialøkonomisk virksomhed, som kan drives uden væsentlig offentlig støtte. 

 

Kjeld Søndergaard understregede, at det er vigtigt, at socialøkonomiske virksomheder dokumenterer deres sociale værsdiskabelse, for at konceptet har en fremtid. Og faktisk er erfaringen at blot at man hører, at man måler og skaber dokumentation så har det en effekt.
Kjeld fortalte at Venture samler alle sine erfaringer i Huset Ventures Videncenter, der er et nationalt viden- og kompetencecenter, som indsamler og videreformidler erfaringer, metoder og resultater i udviklingen af socialøkonomiske arbejdspladser for mennesker med nedsat arbejdsevne. Kjeld Søndergaard
Videnindsamlingen sker i tæt samarbejde med de forskellige Huset Venture-virksomheder rundt om i landet. 
Videncentret arbejder for at udbygge det rummelige arbejdsmarked ved at øge og fremme mulighederne for mennesker med funktionsnedsættelser – og dermed gøre det lettere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet på trods af sygdom eller handicap.
Huset Ventures Videncenter stiller desuden sin ekspertise til rådighed for institutioner, virksomheder, kommuner og andre interessenter, der har fokus på socialøkonomi og jobskabelse for mennesker med nedsat arbejdsevne.

Læs mere om Huset Ventures Videnscenter her 


Marianne Dall fortalte om Huset Ventures arbejde med måling af social værdi.Marianne Dall
Huset Venture har i længere tid arbejdet med at redegøre for den sociale værdi, virksomheden skaber.
Venture vandt bl.a. på den baggrund sidste år Vækstceter for Socialøkonomiske Virksomheders konkurerence om at beskrive den sociale værdi, som ens socialøkonomiske virksomhed skaber. 
Huset Venture analyse af den sociale værdiskabelse tager afsæt i afdelingen i Ringkøbing, idet de har ønsket at måle den samlede værdi ved etableringen af et Huset Venture koncept i en kommune.  

 

Ventures metode til at måle social værdiskabelse anvender som udgangspunkt Forandringsteori.
Forandringsteorien tvinger en til at argumentere og begrunde den aktivitet eller det tilbud man har. Idet man skal svare på spørgsmålene:
Hvorfor vi gør det ? og
"Hvordan vi gør det?"
Det er de svar der tilsammen giver en forandringsanalyse.

Forandringsanalysen består af 3 elementer

1.Udfordring
2. Indsats
3. Social forandring  

 

Marianne illustrede hvordan forandringsteorien er blevet anvendt i Ventures Case hvor:

Udfordringen består i, at der er ledige fleksjobbere eller kontanthjælpsmodtagere, der har så store økonomiske vanskeligheder, at det hindre muligheden for at komme i job eller deltage i et beskæftigelsesfremmende tilbud.


Indsatsen består blandt andet af: Budgetlægning og opfølgning Afdragsordning med kreditorer Rådgivning om gældssanering

 

Sociale forandringer er blevet målt i forhold til den økonomiske barrieres størrelse ved start og slut af forløbet og den sociale værdi og effekt borgeren oplever af forløbet.

 

Evalueringsspørgsmålene til deltagerene i undersøgelsen har konkret været:
"Hvad har det betydet for dit overskud at du har fået økonomisk rådgivning?"

"Hvilken betydning tror du den økonomiske rådgivning har for dine muligheder for at komme i job, praktik eller starte på uddannelse?"


Marianne Dall

Marianne Dall fortalte at hun i arbejdet med at måle Huset Ventures sociale værdiskabelse har taget udgangspunkt i den guide til SROI analyse som "the Cabinet Office" (svarende til vores Statsministerium)  i England har udviklet. 

Guiden giver en fin indføring i de forskellige stadier af SROI analysen.
Grundlæggende er metoden dog meget beregningstung og kan være krævende.
Marianne har også anvendt David E. K. Hunters bog "Working hard working well", som er en praktisk bog om at inddrage målinger af forandringer i en virksomhed.
Begge dele kan downloades gratis på internettet.
David E. K. Hunters bog "Working hard working well": Download her! 
SROI analysen udviklet af the Cabinet office i England: Download her!   

 

Se Marianne Dalls PowerPoint her 

 

Efterfølgende var der plads til spørgsmål og debat.

Ulrik Haumann nævnte her ”Beskæftigelsesindikatorprojektet” 2011-2015 (5000 ikke jobparate igennem) Her arbejdede man med hvilke indikatorer, man kan bruge til at måle den værdi der skabes ved at hjælpe mennesker. Bag projektet står konsulentfirmaet ”New insight” der udvikelr kompetanceudviklingsprofiler.  
Målet i projektet er at måle hvordan indsatsen virker - ikke hvor tæt man kommer på beskæftigelse.
Et "problem" ved skemaet og målemetoden kan være, at den ikke tager højde for hvem der gør indsatsen lægen, psykologen - den siger ikke noget om metoden.

 

 

 

Lotte Mathisen nævnte at det kan være en udfordring er at få helhedsbilledet med, og følge borgeren hele vejen rundt. Det er også nogen gange nødvendigt at tale med mand eller kone, og se om der er begrænsninger dér.

 

Lene Kiel fortalte at det også kan være svært at lave en analyse – det virker som et spejl i hovedet på borgerne. Det er synd at stille den slags spørgsmål fra starten af en ansættelse/et forløb. Hvis man f.eks. spørger om en borgers netværk - går det op for mange, at de ikke har et - og dt kan være en hård erkendelse.

 

Jakob Wilbrandt nævnte OCN Danmark (Open College Network), der er en metode til at give papir på det vi lærer udenfor skolen. Det kan være læring fra virksomhedspraktik, kurser, daghøjskoler, produktionsskoler, jobtræning, ungdomsskoler, STU og mange andre steder.
Formålet er, at sikre deltageren et troværdigt papir på sin læring, som kan bruges til at søge arbejde, uddannelse eller videre kvalificering. Samtidig føles det ofte som en stor anerkendelse at få papir på det man kan - også selvom læringen ikke kommer fra det formelle skolesystem. OCN-metoden handler om at dokumentere sin læring i små skridt. Og dermed få et læringsbevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer. Hermed kan man tydeliggøre den store mængde læring fra blandt andet virksomhedspraktik og kursusvirksomhed, som i øjeblikket forsvinder sporløst op i samfundets store sky af såkaldt "tavs viden".

 

Marianne Dall nævnte KORA undersøgelsen, der viser at får samfundet får meget ud af at få udsatte ledige i job.
Det er en stor gevinst for samfundet, hvis svage ledige er i job i bare tre måneder. Flere år efter ryger der flere penge i statskassen, end hvis den ledige slet ikke var kommet i job. 
Marianne fortalte også at der er en Værktøjskasse til at måle socialværdi på Vænstcentrets hjemmeside 

 

Jakob Wilbrandt: nævnte Applied intervention analyzies, der er metode til at lave interventioner i forhold til at forbedre social adfærd og måle forbedringer i adfærden.

 

Knud Gaarn-Larsen fortalte at det ikke altid var nødvendigt med målemetoder mm. for at se, at en indsats virker. De ansatte udsatte i Købmandsgården er helt vilde med at komme på arbejde. Dog er Rimelighedskravet (Rimelighedskravet betyder, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er ansat i virksomhedspraktik eller med løntilskud) tit et problem. Selv om de udsatte er begejstrede og gerne vil have lov til at arbejde, kan virksomheden ikke ansætte dem pga. Rimelighedskravet. Svært med modstand fra kommunen. Kommunen var ikke interesseret i at instalere ung mand i ledig lejlighed over købmandsgården for at Kurt kunne sørge for at han kunne op om morgenen. Ulrik fortalte om DSF s erfaringer med målning Det er en udfordring at finde ud af hvad SØV er for noget Der er stadig mange kommunere og virksomheder der ikke ved hvad SØV er hvorfor skal vi samarbejdem med dem hvad får jeg ud af det. Mange af dem der har gjort det i mange år siger Gud er vi sådan en når de finder ud af det. Der er stadig ikke fordele ved at være søv men nu kan man registreres det kan give et ryk fremad og især betrykke kommuner . der er mange dårlige historier.

 

Ulrik Haumann fra Den Sociale Kapitalfond fortalte om fondens aktiviteter og deto programmer; Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp
Der er ansøgningsfrist til begge programmer d. 26. maj 2015.

 

Den Sociale Kapitalfond arbejder med den udfordring, at 400.000 mennesker står uden for arbejdsmarkedet.

 

Kjeld Søndergaard nævnte at Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS), Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har lavet en oversigt over de grupper der indgår i de 800.000, der står udenfor arbejdsmarkedet.
Se Jørgen Goul Andersens indlæg i Mandag Morgen her

 

Den Soiale Kapitalfond forsøger at hjælpe de mange, der er uden for arbejdsmarkedet med at få et godt liv.
Den store gruppe udenfor arbejdsmarkedet lægger et stort pres på vores samfund, og det vil have stor betydnng for vores samfundsøkonomi, hvis nogen af dem kan flyttes til aktiv beskæftigelse.
Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond, etableret med en donation på 25 millioner kr. fra TrygFonden i 2011.
Foden investerer kapital og kompetencer i lovende sociale iværksættere for at skalere deres sociale effekt og økonomiske formåen. Siden 2011 har fonden investeret i 5 socialøkonomiske virksomheder.
Fonden, der står for investeringer og Social StartUp programmet drives af et managementselskab og har flere samarbejdspartnere.
D
riften af Det sociale Vækstprogram, der finansieres af Beskæftigelsesministerie foregår i en styre gruppe. 

 

I forhold Den Sociale Kapitalfonds indsats for at hjælpe udsatte og folk uden for arbejdsmarkedet kunne man kunne spørge, om man ikke bare kunne give nogen af alle de mange penge direkte til de mennesker man prøver at hjælpe. Men det ligger ikke i tråd med fondens strategi, der snarre går ud på at hjælpe mennesker med at hjælpe sig selv. For at skabe et godt liv for disse mennesker er det vigtigt at de har noget at stå op til, at de kan være noget for andre - det er det der giver mening.
Man kunne også spørge om man så ikke skulle give pengene direkte til de socialøkonomiske virksomhederne. Men Den Sociale Kapitalfonds filosofi er igen, at der er mere værdi at give pengene sammen med at investere kompetencer – så virker det bedst.

 

Ulrik Haumann fortalte, at nystartede virksomheder ofte mangler kapital og kompetencer, så de kan være varrige og blivende, derfor arbejder Den Sociale Kapitalfond med at investerer kapital og kompetencer i virksomheder, der har været i gang et stykke tid.Ulrik Haumann
Der er tale om lån men med lav rente og lang tilbagebetalingstid. Fonden laver ca. 2 investeringer om året.
Det har været et problem at mange virksomheder ikke har været investeringsparate. Det gav ansatsen til at arbejde for at starte et specielt vækstprogram for socialøkonomiske virksomheder.
Det Sociale Vækstprogram køres af Den Sociale Kapitalfond på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Programperioden er april 2013 til juli 2016.
Det Sociale Vækstprogram yder støtte til socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med de mest sårbare ledige. I januar 2015 havde 12 socialøkonomiske virksomheder deltaget i programmets første to runder.
Ifølge planen vil endnu 20 socialøkonomiske virksomheder gennemgå programmet over fire runder indtil 2016.

 

I en evaluering af Det Sociale Vækstprogram fra juni 2014 har flere af deltagerne berettet at programmet er et vigtigt initiativ, som har været meget gavnligt, ikke bare for de deltagende virksomheder, men også for den socialøkonomiske sektor som helhed. 
Programmet har været med til at skabe et øget fokus på sektoren og titlen på programmet har været et signal om at det er legalt for socialøkonomiske virksomheder at tjene penge og øge deres forretning. 
Se evalueringsrapport fra 1. og 2. runde af programmet her 

 

Den Sociale Kapitalfond oplevede også at nogen af de virksomheder, der ville være med i Det Sociale Vækstprogram ikke var klar til programmet da de var helt nystartede – så der var også behov for en indsats for dem. Det blev til SocialStartUp programmet.

 

Social StartUp er Danmarks første accelerator for sociale iværksættere, der vil beskæftige udsatte ledige.
Den Sociale Kapitalfond lancerede Social StartUp i august 2014, fordi denne form for support har været fraværende i Danmark indtil nu.
VELUX FONDEN har – sammen med VILLUM FONDEN – støttet Social StartUp med ca. 22 mio. kr. i perioden februar 2014 til december 2017.
De virksomheder der deltager i Social StartUp kan få en startfinansiering til sit projekt på 100.000 kr. og har muligheden for at søge om ekstra finansiering.
Det er endnu for tidligt at sige noget om den bredere effekt af programmet, men feedback fra deltagere har været meget positiv.

 

Programmerne kan ikke hjælpe alle, men kan være rollemodeller for hvordan man kan gøre. I forhold til programmerne er det også vigtigt at huske på, at 80 % af alle jobs skabes i små og mellemstore virksomheder.
Den Sociale Kapitalfond arbejder både med virksomheder, der er født som socialøkonomisk virksomhed og traditionele virksomheder, som har lyst til at skifte over til at blive socialøkonomiske.Fonden ahr prøvet på at finde modeller for, hvordan man kan skabe sådanne rollemodeller. Den Sociale Kapitalfond arbejder med et bredt spekter af virksomheder indenfor It, mad, cykler, genbrug, byggeri. Der har været mange Caféer blandt de socialøkonomiske virksomheder. Det skyldes måske, at der er mange gode arbejdspladse, der kan besættes af udsatte i det at drive cafe og lave noget med mad.
Den SOciale Kapitalfond vil idet hele taget gerne finde nogen iværksættere, der arbejder med nye modeller for hvordan man kan løse problematikken i forhold til at skabe arbejde til udsatte.

 

Ulrik Haumann nævnte bl. a. FA stilladser, der arbejder med at give små uddannelsesforløb for indsatte, så de har et netværk og job mulighed, når de kommer ud. Ulrik Haumann
Det kan være svært at måle den sociale effekt af en investering og der findes ikke rigtig nogen anerkendt målemetode. Der for bliver det meget antagelser. Flere har forsøgt . Cowi har bl.a. beregnet at samfundet kan spare 530.000 kr. om året , hvis man kan undgå at en ung kommer på førtidspension. Den Sociale Kapitalfond arbejder selv med mål for social værdiskabelse, fordi man skal redegøre for det i forhold til Beskæftigelsesministeriet.
I den forbindelse har man fået Teknologisk Instituttil at hjælpe med at lave evaluering af indsatsen.
Den Sociale Kapitalfond arbejder måler i programmerne på: Regnskaber, omsætning, overskudsgrad og beskæftigelse.
Det er ikke helt enkelt, fordi der ka være mange spørgsmål i forhold til metoden. Skal man f.eks. måle årsværk eller hoveder? Skal man f.eks. måle på STU forløb betyder det noget om man måler i august, hvor det går godt, og der er mange. Men de stopper tit i december, hvor kommunerne ikke har flere penge, og så er der ingen at måle. Men er det et udtryk for om det går godt eller skidt - eller om man har fået noget for investeringen?
Generelt kan siges at De virksomheder,der har været med i programmerne har skabt 100 job i den periode de har været med. Den SOciale Kapitalfond har i forbindelse med sit arbejde været i kontakt med flere hundrede virkosmheder og iværksættere. Og har efterhånden ændret formen for programmerne lidt. Således er man kommet frem til at lave et indslusningsforløb, hvor der er 20-30 virksomheder er med. Ud af dem vælges så de 4-5, der skal deltage i selve programmet. På den måde kan flere være med og også få forretningsudvikling og få noget med hjem, solv om de ikke udtages til programmet.
Den Sociale Kapitalfond arbejder meget individuelt med virksomhederne og støtter dér hvor de er udfordret er det f.eks. økonomisk, har man hulpet med at fundraise og skaffe kapital, er det organsiatorisk, har man f.eks. hjulpet med at skaffe bestyrelsesmedlemmer.
I forhold til kommuner har Den Sociale Kapitalfond lavet et samarbejde med Cabi, som facilitere et netværk med ca 20 kommuner, der har dedikeret en person i kommunen til at arbejde med socialøkonomiske virksomheder.

 

Næste runde af Det Sociale Vækstprogram begynder i juni 2015.
Der er ansøgningsfrist 26. maj.
Læs mere om ansøgningsprocessen og de kriterier for udvælgelse: Klik her!

 

Se Ulrik Haumanns PowerPoint her

 

Læs mere om Den Sociale Kapitalfond her
Læs mere om Det Sociale Vækstprogram her 
Læs mere om Social StartUp her 

 

 

Link vedr. redegørelse for social værdiskabelse

Eksempler på organisationer der måler social effekt
Robin Hood Foundation arbejde med at bekæmpe fattigdom i New York. Organisationen har udviklet deres egen matrix, så de kan måle, hvilke indsatser de får mest ud af at investere i. Der er tale om en form for cost benefit metode, som kan anvendes til at sammenligne mange forskellige typer organisationers indsats.
Læs mere om Robin Hood Foundations matrix her 


Reach for Change, CSR innitiativ oprettet af svenske Kinnevik Group og støtter sociale entreprenører med visioner om at gøre livet bedre for børn og unge. 

 

Galo Kriserådgivnings SROI-rapport, som viser den samfundsøkonomiske effekt af rådgivningens arbejde: Klik her!

 

Specialisternes cost benefitanalyse fra 2013, som viser, hvilken værdi det har for det danske samfund, at man skaber arbejde til mennesker med autisme.
Læs analysen her 

 

Læs om SROI metoden på The SROI Networks hjemmeside: Klik her!
Læs også ”Starting out on Social Return on Investment, A guide to SROI – for anyone who isn’t sure how to begin.”: Klik her!

 

Se Undervisningsministeriets guide til hvordan man udarbejder en forandringsteori: Klik her!

 

Den Sociale Kapitalfond har lavet en værktøjekasse med forskellige modeller og værktøjer, som socialøkonomiske virksomheder kan anvende til at udvikle deres virksomhed. Værktøjskassen indeholder også et "Impact Map" som kan bruges til at måle den sociale værdi de skaber.
Se værktøjskassen her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981