Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 


Tid:  Mandag d. 23. november 2015 kl. 15.00-17.00
Sted: Lokale 5541, Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 23. november 2015 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt I Aarhus Kommunes lokaler på  Jægergården i Aarhus C.
Der var 51 deltagere. 

 

Netværksmødet var en opfølgning på SED´s Netværksmøde d. 1. juni 2015 og satte igen fokus på Aarhus Kommunes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder.
Tanken med mødet var også at fortsætte en god dialog, som fremadrettet skal bidrage med at skabe mere forståelse, imellem de involverede parter, om hvordan man i fællesskab kan løfte det socialøkonomiske område i kommunen til gavn for alle.

 

Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 23.11.2015

 

Dagens Program:
15.00-15.05
Velkommen v. Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark.
Per fortalte kort om SED og introducerede dagens program.

 

Kl. 15.05-15.25 Steffen Rasmussen fra den socialøkonomiske virksomhed Fundamentet
Projekt Fundamentet er en socialøkonomisk virksomhed der arbejder med udsatte borgere med udfordringer som f.eks. ensomhed, misbrug, angst mv, der ikke har noget sted at gå hen ift. at få hjælp og komme videre, og dermed har projektet, borgerne og kommunen en grundliggende interesse i et positivt samarbejde. Steffen Rasmussen
Fundamentet har oplevet barrierer som de oplever bl.a. har rod i den store forskel der er mellem på den ene side kommunens ønske om at måle og arbejde ud fra bestemte parametre og på den anden side Fundamentets møde med borgerne og deres konkrete komplekse udfordringer.
Steffen ser sit samarbejdet med kommunen i 3 niveauer: Det politiske niveau, de kommunale ledere og sagsbehandlerne. På det politiske niveau har de oplevet nysgerrighed og åbenhed på tværs af alle partierne. ’Nej-hatten’ er derimod noget der har kendetegnet de kommunale ledere/beslutningstagere som de oplever ofte er bange for at gøre noget de efterfølgende kan få ballade for og derfor ofte tøver eller siger nej. I starten var det meget svært at kommunikere og få hul igennem til kommunen, men det er lettere nu hvor projektet er ’inde i varmen’ som etableret kommunal samarbejdspartner. Samarbejdet går generelt godt nu, og det gode samarbejde giver resultater for borgerne, 9 ud af 10 af de borgere som Fundamentet har fået anvist fra kommunen skal starte i uddannelse eller job til januar. Steffen nævner at flere ting i kommunens system er ufleksibelt og uhensigtsmæssigt, f.eks. at sagsbehandlerne kun kan ringes til mellem kl. 9 og 10. Et eksempel på et godt og brugbart tiltag er, at kommunen har etableret en kontaktperson der skal være indgang til det kommunale system for socialøkonomiske virksomheder.
Fundamentet har fået penge fra kommunen via det seneste budgetforlig hvilket giver nye gode muligheder for samarbejde, men kommunens dokumentationskrav trækker for mange projektressourcer i forhold til det der projektets kerneopgaver ift. borgerne. Steffen slutter af med at udtrykke ønske om, at kommunerne i højere grad respekterer og behandler samarbejdsprojekterne som ligeværdige partnere, og at der på alle niveauer i kommunerne udvises større åbenhed og rummelighed overfor nye ideer og initiativer.

 

15.25-15.45 Torben C. Bohnhardt fra den socialøkonomiske virksomhed HeadOnTorben C. Bohnhardt
HeadOn er en socialøkonomisk virksomhed der arbejder med mennesker som skal finde nye veje i livet, f.eks. efter et fængselsophold eller bandekriminalitet. De mennesker der er i projektet skal igennem et identitetsskift, dette arbejde foregår 24 timer i døgnet og kræver at der kontinuerligt arbejdes med metodeudvikling.
HeadOn arbejder bl.a. som 'mediator'/ 'tolk' mellem kommunen og projektets brugere der har svært ved at forholde sig til det kommunale system. For HeadOn og projektets brugere er det bl.a. et problem at man hele tiden skal gå fra den ene til den anden person i kommunen, ønsker sig én samlende kontaktperson for borgerne i projektet.
HeadOn er nu godkendt som privat aktør ift. kommunen og har efterhånden fået samarbejde og aftaler på plads, "når man først får huld på bylden så går det meget bedre".
Torben mener, at vi i Danmark er meget bagud ift. at uddanne og udvikle de kommunale systemer, og der er behov for en større vilje til at afprøve nye metode og formater og samarbejdsformer mellem kommunen og de socialøkonomiske virksomheder. Eksempelvis er det vigtigt at komme i gang med at samarbejde omkring fælles måder at indsamle evidens.

 

15.45-15.55 Status fra Byrådets i forhold til socialøkonomiske virksomheder - Theresa Blegvad (V) Theresa Blegvad
Theresa følger i sit byrådsarbejde og arbejde med det sociale område feltet omkring de socialøkonomiske virksomheder, hun er glad for den voksende dialog mellem kommunen og de socialøkonomiske virksomheder og ser at der sker mange positive tiltag i Århus-området. Hun ser det at kommunen har fået etableret en fast kontaktperson som indgang til kommunen for SØV'erne som et vigtigt positivt tiltag.
Therese opfordrer til, at dialogen holdes ved lige f.eks. ved arrangementer som dette her, og at de socialøkonomiske virksomheder proaktivt opsøger kommunens indkøbsafdeling for at mulighederne for konkret samarbejde fortsat kan udvikles. Hun anbefaler at holde øje med aktiviteter og arrangementer hos SED og Cabi - her indskyder Per fra SED at der i foråret 2016 iværksættes et arrangement omkring partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og traditionelle virksomheder af SED/Cabi/Den Sociale Kapitalfond for lidt mere etablerede socialøkonomiske virksomheder.
Theresa anbefaler, at virksomhederne registrerer sig formelt som socialøkonomiske virksomheder, det sikrer gennemsigtighed og vil gøre det mere tilgængeligt for kommunen og andre at se dem som samarbejdspartnere.
Angående formel registrering af socialøkonomiske virksomheder nævner Per fra SED, at der aktuelt er ca. 75 virksomheder i Danmark der har registreret sig i løbet af den tid (cirka et år) som ordningen har eksisteret. Det har hidtil været Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder, der har stået for at vejlede og formidle omkring registreringsordningen.

 

Registreringsordningen fortsætter, og vejledning og support vil efter Vækstcentrets lukning d. 31.12 overgår til Erhvervsstyrelsen. Her er kontaktperson for support vedr. registreringsordningen: Sigrid Rønne, email. sigban@erst.dk, telefon: 35 29 14 17.
Per opfordrer til, at man lader sin virksomhed registrere som en måde at synliggøre såvel den enkelte virksomhed som feltet generelt.

 

15.55-16.00 Hvor svært kan det være? - om at blive "Registreret Socialøkonomisk Virksomhed" Lene Kiel, BistadLene Kiel
Den socialøkonomiske virksomhed Bistad drives af en forening og arbejder med produktion af honning og honning-relaterede produkter. Bistad blev formelt registreret SØV i foråret 2015.
Lene gennemgik kort via powerpoints hvordan Bistads ansøgning så ud, og viste hvilke bilag med vedtægter, dokumentation m.v. de indsendte. Lene slår fast at ansøgningsproceduren er forholdsvis gennemskuelig og let at gå til.
Hun opfordrer til, at de virksomheder, der aktuelt har ønske om at blive registreret søger for at gøre det inden vækscentret lukker, da centret er rigtig gode gode til at vejlede om eventuelle tvivlspørgsmål.
Lene får et spørgsmål fra salen om hvorvidt det har 'åbnet døre' for Bistad at de er blevet registreret. Lene svarer, at de har søgt penge i en pulje i Erhvervsstyrelsen hvor man skal være registreret for at komme i betragtning, og at hun generelt ser det som en måde at gøre virksomheden mere synlig og tilgængelig for kunderne.
Se Lene's PowerPoint her

 

16.00-16.15 Registrering af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kamille Ebbe og Helle Medegaard fra Fleksjob og Integration, Jobcenter Aarhus Helle MedegaardKamille Ebbe
Kamille og Helle fungerer som Århus Kommunes kontakt for socialøkonomiske virksomheder. En vigtig del af deres aktuelle arbejde er at kortlægge og registrere feltet af virksomheder i kommunen der er registreret og/eller arbejder som socialøkonomisk virksomhed. Indtil videre har de fundet 50 socialøkonomiske virksomheder i kommunen og besøgt 37, og de vil meget gerne have flere 'kortlagt' i Århus. De socialøkonomiske virksomheder findes i mange forskellige 'kategorier' ift. hvilke produkter og services de tilbyder, og nogle arbejder i flere kategorier. Helle og Kamille nævner omkring rådgivning ift. SØV-registrering at Bettina hos Væksthus Midtjylland gerne vil bistå med vejledning. Kamille opfordrer til at virksomhederne lader sig registrere, og de vil meget gerne hjælpe til med at flest muligt bliver registreret.
SØV-mærket er ligesom det økologiske Ø-mærke en måde at vise at der leves op til en række vigtige standarder, at der er garanti for kvalitet, og at gennemsigtigheden sikres.
Helle og Kamille konstaterer, at der indenfor det socialøkonomiske felt vigtigt og gavnligt med netværksdannelse og vidensindsamling. Det er en god ide hvis virksomheder kan gå sammen i konsortier ift. at samarbejde om at byde ind på de kommunale udbud, og de vil meget gerne høre fra de socialøkonomiske virksomheder hvad de kan og hvad de vil kunne tilbyde kommunen.
Se Helle og Kamilles PowerPoint her 

 

16.15-16.25 Hvad betyder den nye udbudslovgivning (1.1. 2016) for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus? V. Anna Hudecek Mortensen fra Udbud og Indkøb.
Anna er udbudskonsulent ved Århus Kommunes afdeling for fra Udbud og Indkøb. Hun siger at som udgangspunkt køber Århus Kommune ind fra "hele verden" og ikke kun i Århus, kommunen er ikke som sådan forpligtet på at købe lokalt, og når man byder på et udbud er man derfor i princippet i konkurrence med 'alle'. Anna H. Mortensen
Århus Kommune har årligt ca. 25 udbud af varer og ydelser, hvert udbud kan indebære en eller flere kontrakter. Kommunen har en indkøbsvolumen på 7 milliarder, og kontrakterne kan lyde fra 5 millioner til 0,5 milliarder.
Cirka 96% af udbuddene er omfattet af disse kontrakter. Nogle kontrakter kan opdeles i delaftaler, men det er ikke altid hensigtsmæssigt ift. kommunens opfattende logistik.
Den nye udbudslov der træder i kraft fra 2016 har en paragraf der gør, at ordregivere af offentlige udbud kan vælge at fokusere på socialøkonomiske virksomheder: Citat fra loven: "§ 54. En ordregiver kan stille krav om, at det alene er beskyttede værksteder eller økonomiske aktører, hvis hovedformål er social og faglig integration af handicappede eller dårligt stillede personer, der kan deltage i udbuddet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder kun, når mindst 30 pct. af de beskæftigede hos den økonomiske aktør er handicappede eller dårligt stillede personer. Stk. 3. Udbudsbekendtgørelsen skal henvise til denne bestemmelse, når udbudsproceduren reserveres til de økonomiske aktører omfattet af stk. 1."
Anna påpeger, at teksten jo ikke stiller krav til at det er registrerede socialøkonomiske virksomheder, men at registrering er anbefalelsesværdigt, fordi det gør det lettere for virksomhederne at komme i spil til udbuddene. Registreringen sikrer et vist niveau i gennemsigtighed og kvalitet i de varer/ydelser der tilbydes, og kommunerne har ikke selv ressourcer til at researche sig frem til den information som del af udbudsarbejdet. Anna siger at gode ideer til hvordan kommunen i stigende grad kan samarbejde med SØV'er altid er velkomne. Århus Kommunen har ikke overblik over hvem de socialøkonomiske virksomheder i kommunen er og hvilke varer/ydelser de kan levere - og det kan eller skal kommunen ikke have, da der jo er sat gang i en national registreringsordning. SØV'er kan byde ind på udbud på lige fod med alle andre, og her er det væsentligt at SØV-virksomhederne bliver synlige/gennemsigtige for kommunen. Fordi udbuddene er så store, er det en god ide at arbejde sammen og slå sig sammen i konsortier.
Her indskyder Kamille og Helle, at de i deres registreringsarbejde indtil videre kun har fået forholdsvis få udfyldte spørgeskemaer tilbage, og at det generelt er svært at registrere ift. hvad virksomhederne udbyder af varer og ydelser fordi det både i de enkelte virksomheder og for feltet generelt er omfattende om komplekst. De vil meget gerne gøre den viden de indsamler videst mulig tilgængelig. Per fra SED indskyder at processen med at afdække feltet jo lige er gået i gang, og at kommunen og virksomhederne skal hjælpe hinanden med at udvikle videre på vidensindsamlingen, formidlingen og samarbejdet, SED vil meget gerne bidrage. Han foreslår at kommunen briefer på jævnlig basis, at dialogen og arbejdsprocessen holdes ved lige på møder som dette.
Se den samlede nye udbudslov her
Se Annas PowerPoint her 

 

16.25-16.55 Paneldialog
Paneldeltagere:
Theresa Blegvad (V) - måtte desværre forlade mødet kl. 16.15 for at deltage i en andet møde.  
Peder Udengaard (S) - var desværre forhindret i at deltage.
Peter Risvig (Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune)
Anna Hudecek Mortensen (Udbud og Indkøb)
Kamille Ebbe og Helle Medegaard fra Fleksjob og Integration, Jobcenter Aarhus
Torben Bohnhardt (HeadOn)
Steffen Rasmussen (Fundamentet)

SED Netværksmøde 23.11. 2015 Paneldeltagere

SPM: Ift. kvotestillinger, kan man evt. se på mulighederne for at lempe vilkårene når det handler om socialøkonomiske virksomheder? SVAR Helle: Der findes allerede en dispensationsordning for SØV'er, men de gælder kun indenfor den enkelte kommune, og også her er det en udfordring at lovgivning og praksis på beskæftigelses-området forvaltes forskelligt fra den ene kommune til den anden.

 

SPM: Kan man registrere sin virksomhed hvis den er nyopstartet?
SVAR PER, SED: Alle virksomheder uanset status kan registrere sig hvis de lever op til kravene i SØV-registreringsloven.
Se de 5 kriterier der afgør, om en virksomhed er socialøkonomisk: Klik her!
Se Lov om registrede socialøonomke virksomheder her

 

SPM fra Per, SED: Er der nogen der vil sige noget om det at lave udbuds-kooperativer, alle input er velkomne.
Torben, HeadOn: Mange af os SØV'er hedder noget diffust og beskriver os selv i meget generelle termer, vi skal være bedre til at fortælle konkret hvad vi kan. Måske skulle man overveje at skrive i de udbudskontrakter Århus Kommune tegner, at kommunen gerne ser at underleverandørerne er SØV'er, sådan gør de i flere andre lande har jeg hørt (Anna fra Udbud og Indkøb vil gerne høre mere om dette og opfordrer til at man kommer med eksempler hvis man støder på dem).

 

SPM fra Per, SED: Hvad skal der til for at SØV'er kan komme i betragtning til udbuddene?
SVAR Anna fra Udbud og Indkøb: Vi kan ikke lave egentlige generelle kontraktkrav om at det SKAL være SØV da det er en balance ift. ligestillingsreglerne. Kommunen er positivt interesseret i små lokale leverandører men skal helst vælge de store ift. logistikken - men som delleverandører er SØV'er meget relevante.

 

SPM: Hvilken model foretrækker kommunen, at f.eks. 2-3 SØV'er går sammen om et bud, eller at nogle SØV'er hægter sig på en større virksomhed og fungerer som underleverandører?
SVAR Anna fra Udbud og Indkøb: Begge modeller er principielt mulige, men den sidste model er nok den mest realistiske. Større udbud skal annonceres på udbud.dk, mindre udbud annonceres på kommunens hjemmeside. Der er flere muligheder for at tegne mindre kontrakter på ydelser end på varer. Det er vigtigt at pointere, at bæredygtighed og ansvarlighed er 'det nye sort' blandt virksomhederne generelt, og der er mange store virksomheder som meget gerne vil samarbejde med SØV'er.

Café og netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder i Aarhus 23.11.2015

16.55-17.00 Afrunding v. Per Bach, Sociale Entreprenører i Danmark
Per afrunder paneldebatten og mødet ved at takke for fremmødet og oplæggene. Afslutningsvis opfordrer han de deltagende parter til i fællesskab at engagere sig og komme med input til at skabe viden, overblik og netværk som i stigende grad kan muliggøre samarbejdet mellem kommunerne og SØV'er.


Der vil blive afholdt dialogmøde med Aarhus Kommune om samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder igen i efteråret 2016.

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981