Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus og Region Midt 

  

Tid:  Tirsdag d. 7. februar 2017 kl. 15.00-17.00
Sted: Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J
Tema: Aarhus´nye Værkstpark for Socialøkonomi og hvordan man leder en virksomhed med to bundliner med succes?

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt tirsdag d. 7. februar 2017 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus i den nye Vækstpark for Socialøkonomi i Viby ved Aarhus.
Der var 18 deltagere.

 

Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen til mødet, og derefter var der en kort præsentationsrunde.

 

Else langer Schmidt, fra Café Frida fortalte herefter om caféens arbejde. Frida har 2 års fødselsdag til april. Caféen var del af et tidligere projekt, men kom for 2 år siden ind under Den Sociale Udviklingsfond (SUF), som har projekter i hele landet for sårbare mennesker. SUF har leveret startkapitalen ti Frida og sikre driften, ved at dække underskudet.
Fridas målgruppe er udsatte kvinder mellem 18-30 år, som er klare til at komme i uddannelse klar til at komme i arbejde. Kvinderne kommer med meget forskellige bagage, så Frida tilpasser forløb, arbejdstider, samtaler mm. til den enkelte, for at sikre at man støtter dem bedst muligt.
Det sker primært i 3 måneders forløb som evt. kan forlænges.
Else har arbejdet projektet op fra bunden af over de seneste 2 år. Det startede med helt tomme lokaler i Mejlgade midt i Aarhus.
Kvinderne har været med i hele processen med istandsættelse og indretning og har derfor fået stort ejerskab til projektet, som også er blevet bragt videre til de kvinder, der arbejder i Frida nu.
Der er 5 ansatte på ordinære vilkår, kok, pædagoger, som alle fungerer som vejleder for kvinderne.
Else fortalte at det kræver meget at starte en ny cafe i den bedste gade i Aarhus. Caféen har brugt sociale medier meget mi markedsføringen og har f.eks. også lavet protkort, som kort fortæller om Frida - at det er et socialt projekt.
ALle der er en del af Frida er stolte af caféen og vil gerne fortælle om det.
I det hele taget har Frida meget fokus på at fortælle stedets historie. Der ligger altid trykt materiale, som stedets gæster kan tage med.
Frida er åben mandag-fredag kl. 9.30-16.00, så det er en udfordring at få en omsætning, der er tilstrækkelig.
Else fortalte også at det, at der kun er kvinder i afklaringen (målgruppen) er med til at give en trykhed for flere af de kvinderne, der er i caféen, og mange af kvinderne synes, a det er rart.
Frida er meget bevidste om at man har to bundlinier:
- En bundlinie der drejer sig om omsætningen og salg af mad. Og Else kunne fortælle at omsætning i caféen er gået opad, men at det også tager tid at blive kendt. Men foreløbig spredes rygtet om caféen fra mund til mund af flere og flere tilfredse kunder.
Maden bliver lavet økologisk fra bunden.
- En anden bundlinie er den Social bundlinie. Her bliver der set på at kvinderne kommer videre, gerne i uddannelse eller job.
Udviklingen vurderes løbende i samarbejde med sagsbehandler.

 

Herefter fortalte Erik Schriver, stationsleder på ANTV om TV stationens arbejde.
ANTV står for Anerkendende TV og er en socialøknomisk virksomhed, der ligger i Jægergårds gade i Aarhus. Det er en lille TV station, som har eksisteret siden 1988.
Fra slut 90´erne beskæftige ANTV sig mest med psykiatri f.eks. gennem udsendelser som "Den røde sofa" og "Tossekassen".
I dag laver ANTV en halv times TV om ugen - for licenspenge. Stationen er under samme specialordning som TV Glad - en ordning der oprindeligt blev oprettet af Marianne Jelved, da hun var kullturminister.
I praksis er ANTV´sprogrammer landsdækkende, og stationen er fritaget for en del regler for ikke kommerciel TV. Stationen sender torsdag aften kl. 21-21.30 lige efter tegnsprogstolkning fra DR i 3 timer på de respektive regionale kanaler. Programmer kan også ses på stationens youtubekanal eller på hjemmesiden.
ANTV vil gerne give stemme til mediesvage. I det hele taget lægger ANTV særlig vægt på at have god tid i samarbejdet med medvirkende i programmerne og er omhyggelige i sine relationer med fx sårbare mennesker. De skal føle sig trygge foran kameraet og i processen frem til udsendelse. 
ANTV´s sendetilladelse udløber i 2019, hor den forhåbentlig kan blive fornyet. 


ANTV laver også andre ting. Stationen har bl.a. en kursusdel, hvro der bl.a. laves kurser i samarbejde med FO og Aarhus kommune med halvårlige kursusforløb om at lave video. Intentionen er at, der skal komme produkter ud af det, og at der skal være et samspil mellem ansatte og kursister. Man kan fortsætte til andre kurser, og kan i princippet være på ANTV som kursist i mange år. ANTV har plads til 7 kursister ad gangen i op til 15 timer om ugen. 
Sammen med Gallohuset laver ANTV visninger af programmer lavet på hensyntagende specialundervisning. Stationen har søgt midler til forskellige projekter fra Tips og Lottomidlerne til at lave tv produktioner og videoer.
ANTV har pt. 7 ansatte, hvoraf 5 er i fleksjob, en er timelønnet og en på fuld tid.
Der er store forandringer på vej i den måde man ser TV på og ANTV forsøger at se på, hvad man kan gøre i forbindelse - med den bevægelse der er fra almindelig flow TV til andre platforme streaming mm.
Endelig fortalte Erik at ANTV også laver TV-produktioner for andre for at få indtægter til stationen.

 

Herefter fortalte ALlan Petersen, direktør for special minds om Vækstpark for Socialøkonomi.
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) slog allerede den 1. oktober 2016 døren op for Danmarks første vækstpark for socialøkonomi i Aarhus. Men den officielle åbningsreception fandt sted d. 3. februar 2017.
Det er tanken at den 7.400 tusinde kvadratmeter ny socialøkonomisk vækstpark skal være et progressivt kraftcenter for iværksætteri, socialt entreprenørskab og nye veje til beskæftigelse. Et stort og blomstrende fællesskab, der under samme tag tilbyder små og store lejemål for en bred vifte af virksomheder, som alle har det fælles, at de ønsker at arbejde med både en økonomisk og en social bundlinje.
Danmarks kommende vækstpark for socialøkonomi har således til formål at skabe overlevelsesdygtige forretninger, som kan bidrage til skabelsen af nye job og gensidigt inspirere hinanden.

 

Ideen til vækstparken opstod i forbindelse med at BOAS Specialister (som special minds hed tidligere) på Hermodsvej havde brug for flere m2. Man ledte efter lokaler lidt uden for byen og fandt lokalerne på Gunnar Clausens Vej 68. Her var noget mere plads end special minds havde brug for. Derfor så specil minds og SUF det som en mulighed for at bringe flere aktører inden for socialøkonomi sammen, så kan udfordre hinanden i dagligdagen, så der kan opstå synergi og udveksling og så man i sidste ende kan være med til at gøre hinanden bedre.
Vækstparken er Danmark første.
SUF har socialøkonomiske projekter som fokusere på service-loven, mens Café Frida og special minds arbejder arbejdsmarkedsloven, og den del vil man gerne udvikle.
SUF har i dag 300 ansatte og omsætter for 250 millioner om året.
I øjeblikket har Vækstparken en ansøgninge inde om at få midler til at opstarte afdeling for socialøkonomisk iværksættere, hvor iværksættere kan få en kontorplads i 6 måneder gratis. Hvis SUF får penge fra den pulje, man ansøger, vil 10 iværksættere kunne få gratis plads i 6 måneder. Med pladsen følger også et supervisorprogram på 13 timer. Det er SUF medarbejdere som står bag supervisorprogrammet. Hhåbet med projektet er naturligvis, at iværksætterean efter forløbet kan blive betalende lejere i Vækstparken, når de har udviklet deres forretning.
Vækstparken har allerede lejet de første m2 ud til en iværksætter, der sælger juletræsfødder og drager.
Allan fortalte at kantinen i Vækstparken skal fremover drives af Café Frida.
Vækstparken vil på sigt også lave uddannelsesforløb på særlige vilkår for en udsat målgruppen. special minds er allerede gået lidt igang med en ”IT supportuddannelsen”. I den forbindelse fortalte Allan historien om en af de elever der har taget IT Supportuddannelsen - David der er gået fra at vare træt af skole og have været kriminel til at blive en af Danmarks bedste IT supportere. En af hemlighederne bag special minds og SUF´s succes med de udsatte er at man møder mennesker med tillid.
Vækstparken har plads til 85 kontorpladser, som lejes ud for2000 kr. plus moms om mdr. Der er kun en måneds binding. Pladsen inkluderer bord, stol, skuffemøbel, fri internet, fri parkering og adgang print og til kantine.
Man kan også leje andre lejemål til 900 kr pr m2 incl. lys, vand og varme a konto.
Tanken er ikke at Vækstparken skal give overskud, det skal bare løbe rundt. Det skla helst være de enkelte virksomheder, der laver pengene.. Vækstparken kommer således til at skabe rammerne for at andre kan skabe arbejdspladser.

 

Efterfølgende viste Allan Petersen rundt på Vækstpark for Socialøkonomi.

 

Afslutningsvis var der kort netværkstid.

 

FOTOS fra mødet:

Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus 7.2. 2017

Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus 7.2. 2017

Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus 7.2. 2017

Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus 7.2. 2017

Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus 7.2. 2017


Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981