Brave SolesBrave Soles

 

14.01.2019

 

Den socialøkonomiske virksomhed Brave Soles sælger 100% håndlavede lædersko med såler af genanvendte dæk. Dækkene findes på lossepladserne i Den Dominikanske Republik.

 

Christal Earle er den sociale iværksætter bag Brave Soles og hendes innovative løsninger, der bygger på upcycling, mikrofinansiering og inddragelse af lokalsamfundet er med til at bryde fattigdomscyklussen for hendes leverandører og giver samtidig et håb til fattige samfund i Den Dominikanske Republik.

 

Christal Earles rejse som socialt iværksætter startede i 2000, da hun var medstifter af Live Different, en canadisk velgørende organisation, som arbejder for at skabe positiv social forandring.

 

I 2004 begyndte Live Different at arbejde internationalt, hvilket betød at arbejdet bød på rejser i hele verden til fattige lokalsamfund, der havde brug for hjælp. I sommeren 2006 tog Christal en pause fra et humanitært arbejde og holdt ferie på et feriested i Den Dominikanske Republik.


Det var under denne tur, at en af hendes veninder inviterede hende med til et lokalsamfund, hvor hun arbejdede for øjeblikket arbejdede. Her besøgte Christal en enlig mors levested og blev chokeret over de fattige forhold og hendes situation og de store forskel, der var på de og det luksuriøse feriested hun selv opholdt sig på blot fem minutters længere oppe ad vejen. Hun besluttede at hun ville gøre noget og rejste i det kommende år flere gange til Den Dominikanske Republik, hvor hun bl.a. besøgte lossepladser og hjalp fattige med at indsamle affald til genbrug.
Da genbrug er privatiseret i Den Dominikanske Republik, tjener de fleste statsløse deres indkomst ved at indsamle affald som kan sælges til genbrug. Mange af dem har ikke et sted at bo og mange arbejdede for $ 1- $ 2 dollars om dagen.

 

Flere gange under sine turer på lossepladserne observerede Christal store bunker af brugte dæk. Og som så mange andre sociale entreprenører kom hun på et tidspunkt til at sige en sætning som mange sociale entreprenører på et eller andet tidspunkt har sagt: ”Nogen burde gøre noget ved det.” Men det var først en uges tid senere, da hun mødte sin nabo som lige havde købt et par håndlavede cubanske lædersandaler, at hun fik ideen. Hun kunne anvende de brugte dæk som såler i håndlavede lædersandaler. På den måde kunne hun gøre noget ved problemet omkring de brugte dæk og samtidig skabe jobs til lokale håndværkere. Christel opsøgte en lokal skomager og fik ham til at lave en prototype med brugte dæk som såler.

 

Med under 1000 dollars som startkapital gik hun i 2017 gang med en lille produktion, og det blev starten til Brave Soles.
Efter en facebook annonce hvor hun på en enkelt dag solgte 40 par sandaler kunne hun se, at kunderne var interesserede i produktet og den historie det fortalte. Hun kunne samtidig se at hun blev nødt til at øge produktionen, for at kunne følge med efterspørgslen.
Christals vision var at samskabe med andre iværksættere, så de kunne lave en forretning ud af at sælge Brave Soles produkter, og det var i første omgang en udgift for virksomheden.

 

Lokalsamfundet og iværksætterne ønskede arbejdet men manglede ressourcer og maskiner til at gøre det. Derfor udviklede Christal et mikro-låne program, så de lokale iværksættere kunne købe, hvad de havde brug for. Det viste sig at være en win-win løsning og er også sidenhen blevet en væsentlig del af Brave Soles historie.
Christel så at når mennesker talte om Brave Soles online og på sociale medier, handlede det altid om at de elskede virksomhedens historie og at de gerne ville hjælpe virksomheden med at udbrede missionen.
Hun har sidenhen lavet Brave Soles Story: Ambassadørprogrammet, hvor mennesker gennem at viderebringe historien over hele verden er med til at fremme salget af Brave Soles produkter. Der er tale om en model, hvor mennesker kan være en del af Brave Soles historie ved selv at sælge produkterne i deres egen lille virksomhed.
Christal og hendes hold har udviklet adskillige måder, hvorpå ambassadører kan hjælpe dem med at starte deres eget salg. Det kan ske gennem pop-up events , gennem kuffertsalg online eller personligt og gennem netværksgrupper ( i stil med tupperware). I alle tilfælde får sælgerne 30% i kommission.

 

I dag indsamler Brave Soles materialer fra lossepladser for at fremstille håndlavede sandaler, sko, håndtasker mm.. Successen har gjort at virksomheden har udvidet, så Brave Soles nu har små leverandører er i Den Dominikanske Republik, Argentina og Mexico her sørger Brave Soles for adskillige jobs til skræddere og syersker og til udskærer.

 

Som en social iværksætter udnytter Christal styrken i storry telling til at lære og vise, at man gennem små valg, ved at købe et par sandaler, kan være med til at skabe en verdensomspændende effekt. På den måde bliver man som kunde en del af Brave Soles historie.

 

Læs mere om Brave Soles på: https://bravesoles.life

 

Kilde: Cause Artist

 

Se film hvor Christal Earle præsenterer Brave Soles her 

 

Photos: from Brave Soles Webpage

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981