Bike & Bloom – Opblomstring gennem arbejde

 

11.08.2017

 

De seneste tre måneder har virksomheden Bike & Bloom solgt blomster i København og på Frederiksberg fra deres ladcykler. Stifteren Benedikte Preuthun Mortensen fortæller at visionen er, at give flygtninge- og indvandrekvinder en vej ind på arbejdsmarkedet.

 

Ved det gamle grøntorv i København, har Bike & Bloom deres base. De ansatte arbejder med blomsterbinding i blomsterværkstedet og senere sælges buketterne fra ladcykler rundt omkring i byen. koncept er opstået som kombination mellem stifteren Benediktes interesser og værdier. Benedikte er opvokset ved siden af et gartneri, hvilket har vækket hendes interesse for blomster. Derudover har hun erfaring med sociale projekter samt innovation hos større danske virksomheder.

 

 

Micro-jobs
På nuværende tidspunkt er der to ansatte og én praktikant hos Bike & Bloom. For at blive ansat, skal man først igennem én månedspraktik, hvor praktikanten kan prøve blomsterbinder branchen af. Hvis der er et ”match”, bliver man ansat i en fem timers stilling. En fem timers stilling lyder måske ikke af meget, men målet hos Bike & Bloom er, at et micro-job hos virksomheden, er en vej ind på jobmarkedet og ikke endestationen. Som Benedicte udtaler, ville man godt kunne ansætte en kvinde i et fuldtidsjob, men da målet er at skabe jobs til flest mulige flygtninge- og indvandrekvinder, er micro-jobs derfor den rette konstellation. I et micro-job hos Bike & Bloom opblomstrer kvinderne. De får selvtillid igennem arbejdet, de får trænet sproget og får skrevet noget på CV’et, alt sammen kompetencer der styrker den videre jobsøgning og ruster dem til arbejdsmarkedet.
Selvom at virksomheden kun har eksisteret i tre måneder, ser de allerede resultater. En af de ansatte kvinder hos Bike & Bloom, oplever en forøget respons på hendes jobansøgninger og en blomsterbutik har vist særlig interesse i at ansætte hende i en ufaglært stilling.

 

Udfordringer og visioner
En udfordring som Benedikte oplever ved at starte egen socialøkonomiskvirksomhed er, at hun er nød til at have et andet job ved siden af. Benedikte har startet virksomheden fra egen opsparing og hendes ønske er at kunne skalere op og ansætte sig selv. Bike & Bloom oplever dog en stigende efterspørgsel, hvorfor de i den i nærmeste fremtid har en opgave i, at omsætte den øgede efterspørgsel til vækst og nye tiltag. Bike & Bloom vision er at kunne gøre en forskel på integrationsområdet og håber at kommuner vil blive inspireret af deres tiltag, i forhold til hvordan man også kan arbejde med integration.

Bike & Bloom

Yderligere informationer
Bike&Bloom opererer på almindelige markedsvilkår, overskuddet går til at skabe nye arbejdspladser, indkøb af ressourcer samt opkvalificering af de ansatte.
Virksomheden er økonomisk bæredygtig og har derfor ikke modtaget økonomisk støtte.

 

Læs mere om Bike & Bloome på: www.bikeandbloom.com

 

Bike&Bloom søger for øjeblikket frivillige se opslaget her 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981