Beskæftigelsesministeren svarer på spørgsmål vedr. regler for efterløn og frivilligt arbejde

 

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen har svaret på spørgsmål fra Enhedslisten vedr. efterløn og frivilligt arbejde.

 

Regeringen mener, at det er vigtigt, at frivillige blandt andet på efterløn har gode muligheder for at bidrage med en frivillig indsats uden, at det får konsekvenser for ydelsen. Regeringen har derfor den 8. oktober 2014 fremlagt udspillet "Lettere at være frivillig", som indeholder 10 konkrete initiativer, der skal bidrage til at mindske barrierer for frivillighed i Danmark.

 

Det første af de 10 initiativer i Lettere at være frivillig omhandler bedre vilkår for frivillige på overførselsindkomster. Ledige og efterlønsmodtagere skal i højere grad kunne bidrage med en frivillig, ulønnet indsats, uden fradrag i deres ydelser – så længe den frivillige indsats ikke erstatter lønnet arbejdskraft, ikke udføres på det almindelige arbejdsmarked og ikke forlænger ledighedsperioden for den ledige.

 

Initiativet udmøntes ved lovforslag L 101, hvor regeringen bl.a. foreslår, at efterlønsmodtagere i en forsøgsperiode fra den 23. marts 2015 til den 20. marts 2017 skal kunne udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden fradrag i efterlønnen. Der er tale om udvidelse af den nuværende 4-timersbegrænsning.

 

Læs mere: Klik her! 

 

Se lovforslag L101: Klik her! 

 

Kilde: Frivilligrådet 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981