BEAMZ

 

BEAMZ C.I.C. er en engelsk socialøkonomisk virksomhed, der fremstiller bæredygtige cykler af træ.

 

Virksomheden, der er et såkaldt Community Interest Company (C.I.C.), bygger på den filosofi, at vi ikke kan fortsætte med at leve på den meget ubæredygtige måde, som vi gør miljømæssigt og socialt. Derfor vil virksomheden gerne give et positivt bidrag til udviklingen ved at fremstille sine cykler af de mest muligt bæredygtige materialer.

 

Mange af de high performance materialer, der anvendes i cykelproduktion (jern, stål aluminium mm., kræver meget energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning. Det betyder ofte stort forbrug af fossile brændstoffer, hvilket er med til at øge klimaeffekten.
Træ er et af de første byggematerialer mennesker har anvendt. Det er siden blevet erstattet af andre materialer som bronze, stål, aluminium, plastik, titanium mm. På mange måder er de gode kvaliteter i træ blevet glemt i forbindelse med markedsføringen af de nye materialer, hvilket ikke er helt retfærdigt.


Naturligvis er brug træ ikke bæredygtigt i sig selv. Træ fra regnskoven er f.eks. ikke et særligt godt alternativ. Derfor anvender BEAMZ træstolper fremstillet efter den såkaldte choppicing skovningsmetoden til at fremstillingen af deres cykler.
Coppice stolper er unge træ stængler. Efter stolperne høstes, spirer nye stængler fra roden igen, hvilket er med til at gøre metoden og træprodukterne fra den meget bæredygtige. Når stolperne er afbarkede og tørrede udgør de et materiale med egenskaber i forhold til hårdhed og styrke, som er sammenlignelige med materialer af meget højere massetæthed som f.eks. metal. De kan efterfølgende laves til high performance produkter med en smuk finish på grund af de naturlige materialer. 
BEANZ anvender også naturlige bæredygtige materialer som hamp og hørfibre til led og samlinger på cyklerne. 

I forhold til den sociale bæredygtighed arbejder BEAMZ for at skabe kvalitetsjob til håndværkere, en type jobs som har været i tilbagegang i den britiske økonomi i de seneste år.

 

Læs mere: www.beamz.org.uk/

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981