Afslutningskonference for SEFORIS projektet

 

SEFORIS projektet holder afslutningskonference d. 16.-17. marts 2017 i Bruxelles med titlen ”Social Entrepreneurship: Inclusion and Innovation in Society”.

 

SEFORIS står for ”Social Enterprise as FORce for more Inclusive and Innovative Societies”, og er et stort internationalt forskningsprojekt om socialøkonomiske virksomheder finansieret af EU-Kommissionen. Projektet er et samarbejde mellem 12 organisationer fra 10 forskellige lande; Belgien, Kina, Tyskland, Ungarn, Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Sverige og England.

 

SEFORIS projektet er ved at nå til vejs ende og afholder i den anledning en afslutningskonference med fokus på den forskning som forskellige europæiske, kinesiske og russiske forsker-teams og supportorganisationer for socialt entreprenørskab har udført i projektets i den tid projektet har kørt.

 

Målgruppen for konferencen er akademikere, beslutningstagere fra forskellige generaldirektorater under EU-Kommissionen og EU Parlamentet, nationale og regionale netværk relateret til socialt entreprenørskab og social innovation, folk i regeringsadministrationer, social impact investorer og sociale entreprenører.

 

På konferencen kan man bl.a. opleve Filipe Santos, professor i socialt entreprenørskab og Johanna Mair, professor ved Hertie School of Governance i Tyskland og på Stanford University, USA.

 

Yderligere information og tilmelding: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981