A World of Three ZerosA World of Three Zeros

 

27.09.2017

 

A World of Three Zeros er en ny bog af Muhammad Yunus, hvor han opfordre til at vi indrømmer at kapitalismens motor er i stykker og ikke fungerer. I sin nuværende form føre den til uheldig ulighed, massiv arbejdsløshed og ødelæggelse af vores miljø.

 

Muhammad Yunus, er økonom fra Bangladesh, og han er verdenskendt for at opfinde mikro-lån og grundlægge Grameen Bank. Han fik i 2006 Nobels Fredspris for sit arbejde med at afhjælpe fattigdom, og er en af nutidens mest markante kritikere af det økonomiske systems konsekvenser.
I bogen hævder Yunus, at hvis vi skal redde menneskeheden og planeten, har vi brug for et nyt økonomisk system, der er baseret på en mere realistisk vision i forhold til den menneskelige natur - en vision der anerkender altruisme og generøsitet som drivkraft. Det er egenskaber, der er lige så grundlæggende og virkningsfulde, som den egeninteresse det kapitalistiske system er funderet på.


Man kunne spørge om det ikke er en urealistisk drøm. Men det er det måske ikke helt.
I de ti år der er gået siden Yunus første gang begyndte at nævne ideen, har tusindevis af virksomheder, iværksættere og nonprofit organisationer over hele verden taget ideen til sig, og skabt, virksomheder der er dedikeret til at reducere fattigdom, forbedre sundhedspleje og uddannelse, forhindre forurening og afhjælpe andre presserende menneskelige behov på nye og innovative måder. 

 

I A World of Three Zeros beskriver Yunus den nye civilisation, der kommer ud af de økonomiske eksperimenter, som hans arbejde har bidraget til at inspirere til, og samtidig udfordre han også unge, erhvervslivet, de politiske ledere og almindelige borgere til at slutte sig til hans arbejde og dermed være med til at hindre de utilsigtede eftervirkninger af en ureguleret kapitalisme.

 

I forbindelse med udgivelsen af bogen afholder Yunus en del foredrag rundt omkring i USA.

 

Læs mere på: www.worldofthreezeros.com

 

Fakta:
Titel: A World of Three Zeros
Forfatter: Muhammad Yunus
Forlag: PublicAffairs
Udgivelsesdag: d. 26. september 2017
ISBN-10: 1610397576
ISBN-13: 978-1610397575
Bogen er på 304 sider og kan købes hos Amazon: Klik her! 

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981