Vær socialt ansvarlig og få forretningsmæssig succesAktiviteter, resultater og perspektiver

 

Ifølge en ny rapport fra Den Sociale Kapitalfond kan langt flere danske virksomheder blive mere socialt ansvarlige og konkurrencedygtige på samme tid.

 

Rapporten ”Aktiviteter, resultater og perspektiver” er lavet på baggrund af Fondens første tre års arbejde og analyser af over 450 virksomheder og samarbejdet med 27 sociale virksomheder, som Fonden enten har investeret i eller, som har deltaget i Den Sociale Kapitalfonds udviklingsprogrammer. (Det Sociale Vækstprogram og Social StartUp). Der er tale om den hidtil største kortlægning af det socialøkonomiske område. I rapporten kommer Den Sociale Kapitalfond også med et bud på hvor de sociale vækstvirksomheder skal findes. 

 

I Danmark er der et stigende behov for at hjælpe den store gruppen af udsatte ledige med at komme i arbejde. Det påpeges også i Carsten Koch-udvalget i dets anbefalinger til regeringen.
Spørgsmålet er hvordan begynder at tage et større socialt ansvar, når de samtidig skal klare sig på et konkurrencepræget marked? Det giver Danmarks første sociale investeringsfond et bud på.
Fonden peger på, hvilke virksomheder der har størst potentiale for at få succes med at kombinere et stort socialt ansvar med høj vækst og gode resultater.
Ifølge Den Sociale Kapitalfond er det typisk små og mellemstore virksomheder med stærk lokal forankring på udvalgte industri- og serviceområdet. Det er virksomheder, der satser på nicheområder, hvor kunderne efterspørger kvalitet og lægger vægt på den gode historie, og ikke bare ser på pris og mængde.

 

Læs rapporten ”Aktiviteter, resultater og perspektiver” her 

 

Læs artikel om rapporten: Klik her!

 

Kilde: denoffentlige.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981