Samarbejde og samhandel mellem kooperative og socialøkonomiske virksomheder


Tid: Tirsdag d. 30. maj 2017 kl. 15.00-17.00 
Sted: Jorton A/S, Robert Fultons Vej 16, 8200 Aarhus N

 

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt i samarbejde med Det Kooperative Fællesråd i Aarhus arrangementet "Samarbejde og samhandel mellem kooperative og socialøkonomiske virksomheder" d. 30. maj 2017 hos Jorton A/S på Robert Fultons Vej i Aarhus.
Der var 20 deltagere.

 
Baggrunden for arrangementet var at se på, hvordan henholdsvis socialøkonomiske og kooperative virksomheder kan styrke deres virksomhed og øge handel, såvel som brand, gennem samarbejde om samfundsvar og CSR.
For kooperativer er samarbejde ét af 7 essentielle principper for virksomhedsdrift. For socialøkonomiske virksomheder er samarbejde essentielt ift. at skabe gode og varige kundebekendtskaber. Alligevel kan det være svært at finde plads til de gode og gensidigt givende samarbejder i en travl hverdag. På arrangementet var det derfor hensigten at afsøge muligheder for samhandel og arbejde konkret med at skabe samarbejder.
Arrangementet var et opfølgningsarrangement til arrangementet "Samspil mellem socialøkonomiske og kooperative virksomheder", der blev afholdt d. 24. november 2016.

 

Julie Luna Beyer fra Det Kooperative Fællesråd i Aarhus og Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen.
Efterfølgende gav de en kort introduktion til at identificér muligheder for at arbejde med CSR og skabe samarbejder, og gav samtidig enkelte gode eksempler på partnerskaber og samarbejder mellem traditionelle virksomheder og socialøkonomiske virksomheder som inspiration til dagen.
Se PowerPoint oplægget her

 

Efterfølgende var der en kort præsentationerunde af de fremmødte socialøonomiske og kooperative virksomheder.

 

Bagefter blev deltagerne delt op i 3 mindre grupper og gik konkret i gang med at se på samarbejdsmuligheder med de andre virksomheder i gruppen.

 

Til slut var der afrunding i plenum, hvor der blev talt om eventuelle opfølgninger.

 

Flere af de  kooperativerne nævnte at de havde fået nye indsigter i både CSR og det potentielle samarbejde med socialøoknomiske virksomhederog det samme gjorde sig gældende i forhold til socialøkonomiske virksomheder, der samtidig også havde fået øjnene op for, hvor meget det vil give mening at tænke mere på samarbejde i det daglige både med de kooperative virksomheder og med de andre socialøkonomiske virksomheder i Aarhus.

 

Nogle af de forslag der blev talt om, var bl.a. at udvikle gavekurve med socialøoknomiske varer, som f.eks. kunne udvikles sammen med og sælges til Aarhus Kommune. Men også til f.eks. Kooperative virksomheder og til traditionelle virksomheder med stærk CSR profil. 

Det blev også foreslået at udvikle et "Varerkatalog" over hvad de enkelte socialøkonomiske virksomheder i Aarhus kan tilbyde ifht. ydelser og varer.    

 

Et andet forslag var at lave en liste med små præsentationer over socialøkonomiske virksomheder i Aarhus og Region Midt og over kooperative virksomheder, så de to kunne lærer hinanden bedre at kende - "Varerkataloget" kunne evt. bruges på den måde.

 

Det Kooperative Fællesråd i Aarhus og Sociale Entreprenører i Danmark vil arbejde videre med forslagene.

 

Foto fra dagen

Samarbejde-mellem-SOV-og-Koop-30-5-2017

 

Samarbejde-mellem-SOV-og-Koop-30-5-2017

 

Samarbejde og samhandel mellem kooperative og socialøkonomiske virksomheder 30.5. 2017

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981