Frivilligt Forum nedlægges

 

På Frivilligt Forums generalforsamling d. 12. april 2016 blev det enstemmigt besluttet at nedlægge Frivilligt Forum, Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer, pr. 30.4. 2016.

 

Blandt deltagerne var der enighed om, at foreningen ikke har de nødvendige ressourcer til at føre foreningen videre på et bæredygtigt og meningsfyldt grundlag. Der var dog enighed om, at det vil være et stort tab, hvis de frivillige sociale organisationer ikke har en fælles interesseorganisation.

 

Organisationen, Bedre Psykiatri, ved generalsekretær Thorstein Theilgaard gav derfor tilsagn om, at organisationen vil forsøge at stå i spidsen for en undersøgelse af, om der kan skabes basis for at udvikle en ny organisation på et mere bæredygtigt grundlag.
I den forbindelse vil der dels være en en forespørgsel til Frivilligt Forums nuværende medlemmer om deres holdning til etablering af en ny organisation og dels i et opsøgende netværksarbejde med henblik på at afdække holdningen hos potentielle organisationer, som på nuværende tidspunkt ikke er medlemmer af Frivilligt Forum.

 

Henvendelser kan allerede nu ske til Thorstein Theilgaard på tlf.: 21241191 og mail: tt@bedrepsykiatri.dk

 

 

Landsorganisationen Frivilligt Forum blev oprettet i 2005 for at sætte frivilligpolitiske spørgsmål på dagsordenen i hele landet.
Med over 100 medlemsorganisationer har Frivilligt Forum været en stærk stemme i den i den politiske debat, så forhåbentlig lykkes det at videreføre arbejdet i en anden organisatorisk form.

 

Der holdes afskedsreception for Frivilligt Forums formand gennem de sidste 11 år Johs. Bertelsen d. 27. april.

 

Mere om Frivilligt Forum på: frivilligtforum.dk

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981