100 millioner euro til finansiering af socialøkonomiske- og lokalsamfundsaktiviteter i Irland

 

Irlands minister for socialøkonomiske virksomheder Ann Phelan har netop lanceret "Community Finance (Ireland)", som er det største finansieringstilbud i Irland til lokalsamfundsorganisationer, socialøkonomiske virksomheder og den frivillige sektor i de sidste 20 år.

 

"Community Finance (Ireland)" er en videreførelse af "Community Investment Trust (Ireland)", der er del af "the UCIT Group", som til dato har investeret mere end 70 millioner euro i over 400 lokalsamfundsorganisationer og frivillige foreninger på tværs af en række sektorer og projekter, herunder virksomhedprojekter, projekter til udvikling af landdistrikterne, børnepasningsordninger, boligforeninger, lokalsamfunds transport, energi- og miljø initiativer og sports- og rekreative faciliteter.

 

De 100 millioner euro som Community Finance har til rådighed er tiltænkt lokalsamfundsorganisationer og socialøkonomiske virksomheder, der leverer en øjeblikkelig sociale effekt for samfundet, men kan ikke få adgang til finansiering fra traditionelle långivere, som banker og sparekasser. Community Finance (Irland) ønsker at sikre, at de serviceydelser, der leveres af disse organisationer ikke begrænses på grund af mangel på finansiering.

 

Ifølge Ann Phelan spiller socialøkonomiske virksomheder og lokalsamfundsorganisationer en afgørende rolle i vitaliseringen af udkantsområder i Irland, fordi de yder service og skaber jobs lokalt.
I små udkantssamfund kan 5-10 nye jobs gøre en meget stor forskel.

 

Læs mere: Klik her!

 

Kilde: Business & Finance

Sociale Entreprenører i Danmark (SED)| Tlf. 40 11 86 40 | Email: mail@socialeentreprenorer.dk | CVR-nr. 34147981